Del artiklen:
Flere handicaporganisationer demonstrerede i sommers mod de besparelser, som er gennemført de seneste år. Men nu viser de første budgetoplæg i kommunerne, at der er forslag om nye besparelser.
Flere handicaporganisationer demonstrerede i sommers mod de besparelser, som er gennemført de seneste år. Men nu viser de første budgetoplæg i kommunerne, at der er forslag om nye besparelser.

En gennemgang af de første offentliggjorte budgetoplæg viser, at flere kommuner overvejer en lang række besparelser på det specialiserede socialområde som følge af, at udgifterne til området er i kraftig vækst.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Når landets kommunalbestyrelser over de kommende måneder skal nå til enighed om et budget for 2022, så vil de med al sandsynlighed blive tvunget til at vælge mellem nogle af de mange spareforslag på de specialiserede socialområder, som administrationen har udarbejdet.

Det skriver NB-Økonomi.

En gennemgang af de første 10 offentliggjorte budgetoplæg viser, at  administrationen i syv af kommunerne har besparelser på handicapområdet med i budgetkataloget. Dermed bliver politikerne tvunget til at diskutere besparelser på handicapområdet for at få indtægterne og udgifterne til at hænge hænge sammen i det kommende år.

I Faaborg-Midtfyn, Skive, Lejre, Hillerød, Ringsted og Furesø kommuner har administrationen forberedt et omfattende sparekatalog, der blandt andet indeholder lukning af tilbud, afskaffelse af feriepuljer og øget egenbetaling. Derudover har Skanderborg forberedt mindre besparelser.

Budgetlægningen er i den indledende fase, og derfor er det ikke sikkert, at besparelserne rent faktisk bliver gennemført, men det gennemgående billede er, at en stor del af spareforslagene omhandler det specialiserede socialområde.

Langt de fleste kommuner har gennem de seneste år oplevet et stigende udgiftspres på området, og nu tyder det på, at kommunerne overvejer at udnytte den ærlige aftaletekst fra økonomiaftalen.

I økonomiaftalen for 2022 fik kommunerne et løft af servicerammen på 1,4 milliarder kroner. Heraf udgør cirka 1,25 milliarder kroner det demografiske træk, altså penge til flere børn og især ældre. Det vil sige, at der i realiteten er meget lidt tilbage til at dække de resterende serviceområder.

Alene udgiftsstigningen for at bevare samme serviceniveau på det specialiserede socialområde anslås at være omkring 7-800 millioner kroner, så de resterende 150 millioner kroner fra økonomiaftalen er langt fra nok til at dække udgiftsvæksten. Derfor gav regeringen i en usædvanligt klar aftaletekst kommunerne grønt lys til at effektivisere på handicapområdet.

Feriepuljer og fritidstilbud er i farezonen

I administrationernes sparekataloger ligger der en bred vifte af forslag, som politikerne kan tage fat i for bedre at få økonomien på handicapområdet til at hænge sammen.

I eksempelvis Faaborg-Midtfyn Kommune er der et forslag om at fjerne feriepuljen som sikrer, at en person med handicap kan få en hjælper med sig, når personen er på ferie. I et andet forslag overvejer man et lukke et kommunalt akuttilbud til personer med psykiatrisk lidelser, ligesom man overvejer at lukke dele af et aktivitetstilbud til voksne med handicap.

I Ringsted Kommune overvejer man en generel rammebesparelse på sundhedsfremme og forebyggelse, så tilbuddene bliver mere fokuserede på de borgere, som man har lovkrav på at tilbyde ydelsen til.

Hillerød Kommune har et forslag om at hjemtage borgere i fritids- og klubtilbud til tilbud i egen kommune, som har en lavere takst end nabokommunernes tilbud, ligesom klubtilbuddene også er i fare for at blive indskrænket i Skive Kommune.

Organisationer frygter for konsekvenserne

Sparekatalogerne er lange, og forslagene vækker stor frustration hos en række organisationer.

En af dem er Dansk Handicap Forbund, hvor formand Susanne Olsen gruer for konsekvenserne.

Besparelserne betyder at borgerne ikke får den hjælp, som de skal have. Det har vidtrækkende konsekvenser for den enkelte borger. Det betyder utroligt meget for livskvaliteten, når man ikke kan få den hjælp, man har brug for,” siger hun.

Danske Handicaporganisationer er enige i, at det er svært at se rimeligheden i, at man skal spare på handicapområdet.

“Det er meget svært at forstå, at personer med muskelsvind eller et barn med gigt nu skal til at betale for, at velfærdssamfundet ikke kan finde ud af at finansiere sig selv,” siger formand Thorkild Olesen. “Desværre så har vi forudset det her lige siden økonomiaftalen blev indgået, så det kommer jo ikke rigtig som en overraskelse for os”.

Han mener at ansvaret ultimativt ligger hos kommunalbestyrelsen, men han forstår godt, hvis man ovenpå forårets økonomiaftale har svært ved at få enderne til at mødes.

Derfor retter formanden da også sin vrede mod KL, som han mener har solgt sig selv for billigt, men også mod regeringen, der siger, det ikke skal være en kamp for mennesker med handicap at få hjælp.

Hos Landsforeningen Autisme mener formand Kathe Johansen ikke det er rimeligt, at kommunerne skærer på det specialiserede socialområde. Hun mener at der skal flere penge til, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så synes hun i hvert fald ikke sparekniven skal ramme det specialiserede socialområde. 

“Det er politikernes opgave at vælge, hvem der skal spares på. Handicapområdet er skåret helt ind til benet og ind i knoglen. Der kan ikke spares mere uden alvorlige menneskelige konsekvenser,” siger hun.

Hun mener først og fremmest at det er regeringen, der har ansvaret for, at der ikke er den fornødne finansiering til socialområdet. 

“Jeg mener regeringen har ansvaret her. Der er brug for et massivt løft af autismeområdet i alle kommuner. Det er ikke den enkelte kommune, der har en udfordring – det er dem alle,” siger Kathe Johansen.

Svært dilemma

Virkeligheden er nu for mange byråd, at man skal finde en balancegang mellem at man på den ene side gerne vil undgå at skulle skære for meget i hjælpen til personer med handicap, men på den anden side ikke vil tage for mange penge fra de andre store områder som børn, ældre og folkeskolen.

Balanceøvelsen er særligt svær i år, hvor byrådene skal nå til enighed om et endeligt budget blot en måned før kommunalvalget 16. november.

Samtidig er kommunerne presset af, at regeringen i sin omtale af økonomiaftalen har givet udtryk for, at den ikke vil medføre besparelser på det specialiserede socialområde, men at der derimod er plads til et løft af området. 

Derfor kan det blive særligt vanskeligt at forklare borgerne, hvorfor man bliver nødt til at spare enten på det specialiserede socialområde eller på andre velfærdsområder for at dække opdriften i udgifterne til socialområdet.

Men hos Landsforeningen Autisme mener man ikke, at det udelukkende er et spørgsmål om finansiering. 

”Der er brug for en gennemgribende reform af det specialiserede socialområde. Hvis den rette hjælp blev givet tidligere – på et forsvarligt fagligt grundlag – ville udgifterne ikke være så store. Det er det kommunale omsorgssvigt, der gør at området bliver så dyrt, fordi autister ikke får den rette hjælp i tide,” siger Kathe Johansen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her