Del artiklen:
Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) har fået en træls afslutning på sin ferie.
Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) har fået en træls afslutning på sin ferie. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) er blevet ramt af corona, selvom han for længst er færdigvaccineret. Fra sin isolation kommer han med en opfordring.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Det blev en noget sur hjemkomst for Hørsholms borgmester Morten Slotved (K), da han tidligere på ugen kom hjem fra ferie med familien i Spanien. Selvom han blev færdigvaccineret 3. juli, blev han ved hjemkomsten testet positiv for covid-19 og er nu i isolation.

I et opslag på facebook skriver borgmesteren:

“Ved hjemkomst fra familieferie i går tog familien PCR tests, og i morges var svaret påvist for mig. (resten af familien var ikke påvist)
Mine symptomer har primært været lidt forkølelse og hoste, som jeg har tilskrevet aircons, da jeg har været færdigvaccineret i mere end en måned.”

Borgmesteren er nu ifølge Sjællandske Medier i isolation på et værelse hjemme hos sig selv og har først udsigt til at kunne forlade det i næste uge. Morten Slotved kommer på baggrund af sin egen oplevelse med en klar opfordring på facebook:

“Herfra lyder opfordringen, at man husker at blive PCR-testet ved hjemkomst fra ferie, også selv om man er færdigvaccineret.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her