Del artiklen:
"Der vil altid begås fejl, som man ikke kan lovgive sig ud af. Og hvis man prøver, bliver det meget bureaukratisk og bøvlet, og der er ikke nogen, som bliver lykkeligere af den grund," siger Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K). - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

I Helsingør er der store forventninger til frikommuneforsøget i dagtilbuddene. Det bliver ifølge borgmester Benedikte Kiær (K) et nødvendigt opgør med årtiers bureaukratisk bøvl, som forhåbentlig vil brede sig til andre områder.

Af Johan Storgaard Jespersen, [email protected]

I kølvandet på fodboldlandsholdets sejr over Wales gjalder fodboldhymnen “Re-Sepp-Ten” stadig ud over Helsingørs travle gågade, hvor byens borgere langt om længe kan handle eller nyde et måltid helt uden at iføre sig mundbind.

Der er en stemning af frihed i luften i Helsingør for tiden. En stemning, der også har bredt sig til byens rådhus, hvor man er ved at kridte banen op til frikommuneforsøget på daginstitutionsområdet, som bliver skudt i gang efter sommerferien.

Her vil vuggestuer, børnehaver og dagplejer i de næste tre år blive sluppet fri fra alle former for regler og bureaukrati og få lov til at forme deres dagligdag, næsten som det passer dem.

Læs også:
Institutionsleder i frikommune: Vi skal turde tage chancer

Og det ser sundbyens borgmester Benedikte Kiær (K) frem til. Som tidligere socialminister har hun efter eget udsagn førstehåndserfaring med, hvor stor en rolle bureaukrati er kommet til at spille på dagtilbudsområdet.

“Lovgivningens snærende bånd kan særligt mærkes i kommunerne, hvor man er meget opfindsom, når det gælder nye regler og processer. Så det er en fantastisk mulighed for at rydde bordet og kun sætte det allermest nødvendige tilbage,” lyder det begejstret fra Benedikte Kiær (K), som tager imod NB-Kommune på Helsingør Rådhus.

“Vi tager fingrene væk fra bolledejen og lader institutionerne forme dagtilbuddene, som de har lyst til. Og der skal hele tiden være fokus på, hvad der giver mest mulig kvalitet i børnenes hverdag,” fortæller Benedikte Kiær.

Hun håber, at forsøget vil opildne til samarbejde mellem kommunens institutioner samt øget forældreinddragelse.

“Institutionerne skal selv drive udviklingen sammen med forældrene, så det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det. Forhåbentlig kommer vi også til at se, hvor forskellige de enkelte daginstitutioner er. Jeg håber, at der vil brede sig en mangfoldighed af typer af institutioner,” siger hun.

Et paradoksalt problem

Foruden Helsingør bliver der også skudt lignende forsøg i gang i seks andre kommuner. Og det er langt fra første gang, at sådanne forsøg bliver realiseret i Danmark.

En række frikommuneforsøg blev afsluttet i 2020 med flere positive erfaringer. Men et kritikpunkt, som gik igen, var, at administrationen af forsøgene paradoksalt nok havde affødt en masse nye bureaukratiske vanskeligheder. Benedikte Kiær frygter dog ikke, at Helsingør Kommune vil opleve samme problematik.

“Vi har ryddet bordet fuldstændig, og så tilvælger vi, hvad der er nødvendigt, i stedet for at fjerne nogle regler og processer. Det er en anden metode, men det en god måde at genopdage, hvad der egentlig er behov for. Og det er sundt,” siger hun.

Helsingør Kommune kommer til at spille en mindre rolle, mens forsøget løber. På rådhuset skal man sørge for, at der er penge til rådighed, og at der bliver ført tilsyn med de forskellige initiativer, så man kan træde ind, hvis noget skulle gå galt.

Der vil samtidig være enkelte hegnspæle, som institutionerne skal holde sig til. For eksempel vil der fortsat være pasningsgaranti og faste åbne- og lukketider, og kravet om minimumsnormeringer også vil blive respekteret. Men derudover er der dømt fri leg for dagtilbuddene.

Manglende perspektiv

Frikommuneforsøgene er  tidligere blevet kritiseret for at mangle et fremtidsperspektiv. Blandt andet af Gentoftes forhenværende bykonge, Hans Toft (K), der efter forsøg med sammenlægning af skoledistrikter ærgrede sig over, at ordningen ikke kunne få lov til at fortsætte.

“Vi kan sort på hvidt dokumentere, at vores forsøg har gavnet både forældre, børn, ansatte og kommunens økonomi. Alligevel kan vi ikke få lov at fortsætte, og det går fuldstændig på tværs af meningen med ordningen. Det giver ingen mening,” sagde Hans Toft i 2019 til Jyllands-Posten.

Men sådan vil det ikke udarte sig i Helsingør i denne omgang, forsikrer Benedikte Kiær:

“Det er jo skønne spildte kræfter, og sådan må det ikke være. Vi vil følge udviklingen nøje og kigge på, hvad vi bør arbejde videre med, og hvad vi kan bruge i andre sammenhænge” siger hun og fortsætter:

“Jeg håber, at vi bliver inspireret og indser, at der ikke nødvendigvis er brug for en kompleks lovgivning. Man kan have en formålsbestemmelse og nogle enkelte krav. Men ellers skal vi have skuldrene ned og genfinde tilliden til, at man faktisk godt kan finde ud af det i de enkelte institutioner.”

Behov for en dybere forandring

Benedikte Kiær håber, at frikommuneforsøget på dagtilbudsområdet vil plante en spire og inspirere til et opgør med bureaukratiet på andre områder end bare i institutionerne. Problematikken begrænser sig nemlig ikke til ét område, og den strækker sig langt tilbage, siger hun.

“Vi har talt om disse problematikker, siden Poul Schlüter (tidligere konservativ statsmininister, red.) sagde, at det skal være nemmere at være dansker. Men alligevel bliver ringbindene med ny lovgivning tykkere år for år. Det bliver mere og mere knudret, og jeg synes, at folketingspolitikerne bør gribe i egen barm og stille sig selv spørgsmålet, om det er blevet for komplekst det hele.”

Læs også:
Flere borgmestre til regeringen: Vi vil også med i frikommuneforsøg

“Jeg har også været med til at lave nye regler, hvor man bare sidder og tænker, hvorfor pokker er der behov for det, når der egentlig bare er brug for bedre ledelse og sund fornuft. Det kan man bare ikke lovgive sig til at sikre i alle sager. Derfor kan det være gavnligt at viske tavlen ren og starte forfra,” siger Benedikte Kiær.

Ifølge hende er der brug for en forandring i den måde, vi anskuer politik og lovgivning på:

“Vi skal alle sammen lære at acceptere, at verden ikke er perfekt. Der vil altid begås fejl, som man ikke kan lovgive sig ud af. Og hvis man prøver, bliver det meget bureaukratisk og bøvlet, og der er ikke nogen, som bliver lykkeligere af den grund,” pointerer hun.