Del artiklen:
Da et bredt politisk flertal i 2017 indgik aftale om nyt bolig skattesystem blev alle kommuner garanteret, at det ikke ville påvirke deres økonomi. Men nu viser det sig, at 11 fattige kommuner taber i alt 50-60 millioner kroner allerede i 2022.
Da et bredt politisk flertal i 2017 indgik aftale om nyt bolig skattesystem blev alle kommuner garanteret, at det ikke ville påvirke deres økonomi. Men nu viser det sig, at 11 fattige kommuner taber i alt 50-60 millioner kroner allerede i 2022. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Boligskatteaftale skulle være neutral for byrdefordelingen mellem kommunerne. Men nye tal viser tab på 50-60 millioner kroner for i alt 11 kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Politikerne bag den store boligskatteaftale fra 2017 lovede i klare vendinger, at den store aftale tidligst i 2025 ville få konsekvenser for den byrdemæssige fordeling mellem kommunerne. Men nu viser nye tal, at 11 af Danmarks fattigste kommuner samlet vil tabe 50-60 millioner kroner allerede i 2022.

Det skriver NB-Økonomi.

Tabene hos de 11 kommuner skyldes, at Indenrigs- og Boligministeriet ved beregning af tilskud og udligning for 2022 har brugt nye skøn for grundværdierne, hvor faldende vurderinger er indregnet, mens stigninger ikke er.

Dermed får 11 kommuner cirka 205 millioner kroner mindre i kassen fra grundskyld. Men takket være udligningssystemet, så bliver nettotabet kun på cirka 57 millioner kroner.

Modsat vil effekten af stigende grundskyldsindtægter for de store bykommuner tidligst blive indregnet fra 2028 – et årstal som efterfølgende blev rykke tre år længere ud i tiden på grund af de mange forsinkelser.

Tabet for de 11 fattige kommuner er kommet bag på embedsmænd og eksperter, som NB-Økonomi har talt med.

Årsagen er, at det eksplicit i den politiske aftale fra 2017 om den nye boligskat blev gjort klart, at de nye vurderinger ikke ville ændre den såkaldte ‘byrdemæssige fordeling’ mellem kommunerne. I aftalen står der:

“Frem til 2025 sker fuld neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, der opstår som følge af ændringen i beskatningsgrundlaget for grundskylden (grundvurderinger) mellem kommunerne. Den konkrete udformning af neutraliseringen, der skal sikre, at der ikke sker udligningsmæssige ændringer mellem kommunerne som følge af det nye vurderingssystem, analyseres i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg.”

Årstallet 2025 var baseret på den oprindelige tidsplan for indførelsen af de nye ejendomsvurderinger og det nye ejendomsskattesytem. Det blev imidlertid forsinket med tre år, og derfor har partierne bag forliget også udsat årstallet for garantien mod byrdemæssige fordeling mellem kommunerne.

Garantien mod en ændret byrdefordeling på grund af de nye ejendomsvurderinger var oprindeligt tiltænkt de store bykommuner, som ville få en milliardregning til ekstra udligning, hvis de nye højere vurderinger blev brugt ved beregningen af den kommunale udligning.

NB-Økonomi har spurgt Indenrigs- og Boligministeriet til sagen og formuleringen i den politiske aftale, men her henviser man til Skatteministeriet, som har lovet at vende tilbage med svar senere.