Del artiklen:
I en stor kommune som Aarhus var fordelingen mellem kønnene også ulige efter kommunalvalget i 2017, hvor fotoet er fra. 18 mænd og 13 kvinder var blevet valgt ind.
I en stor kommune som Aarhus var fordelingen mellem kønnene også ulige efter kommunalvalget i 2017, hvor fotoet er fra. 18 mænd og 13 kvinder var blevet valgt ind. - Foto: Aarhus Kommune

Kun 16 ud af 98 borgmesterposter vil gå til kvinder. Og mænd vil igen være i stort flertal i byrådene efter kommunalvalget. Det viser ny prognose fra institut. Se andelen af kvindelige spidskandidater i din kommune her.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Kommunalvalget i november kommer næppe til at rokke ret meget ved kønsfordelingen i kommunalbestyrelserne.

Det er konklusionen i en prognose udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Efter kommunalvalget i 2017 så kønsfordelingen i byrådene sådan her ud:

  • Kvinder sidder kun i hver syvende borgmesterstol (14 ud af 98)
  • I byrådssalene sidder der kun kvinder på hver tredje plads (33 procent)

Den skæve kønsfordeling på borgmesterposterne ser ud til stort set at bestå efter kommunalvalget (KV21). Prognosen fra instituttet viser, at der sandsynligvis højst vil være to kvindelige borgmestre mere efter valget i november 2021 sammenlignet med valget i 2017. Altså 16 kvindelige borgmestre i 2022 mod 14 efter valget i 2017.

“Vi lever i en tid, hvor der er mere fokus på kønsligestilling end nogensinde før. Alligevel viser vores prognose, at det stadig går alt for langsomt med ligestillingen i kommunalpolitik,” siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling, i en meddelelse.

Markant flere mænd end kvinder at vælge imellem

Forud for KV21 har Instituttet undersøgt kønsfordelingen blandt spidskandidaterne hos de partier, som er repræsenteret i Folketinget. Optællingen viser, at vælgerne endnu en gang vil have væsentligt flere mandlige end kvindelige kandidater at stemme på.

Indtil videre er der ingen kvindelige spidskandidater i 9 ud af landets 98 kommuner. Samtidig er der i 68 af landets kommuner mindre end 40 procent kvinder blandt spidskandidaterne.

(Artiklen fortsætter efter kortet)

Kilde: Institut for Menneskerettigheder.

“Erfaringsmæssigt har de kvinder, der stiller op til byrådene, lige gode chancer for at blive stemt ind. Problemet er, at der opstilles langt færre kvinder end mænd, og det er kun partierne, der kan ændre på den ulighed,” siger Morten Emmerik Wøldike.

Partierne er ikke færdige endnu med at finde kandidater og udpege deres spidskandidater. Derfor kan partierne nå at rette lidt op på den skæve kønsfordeling.

“Partierne anerkender, at der er et problem med kønsfordelingen på opstillingslisterne, men de færreste partier gør noget aktivt for at rette op. Jeg håber, at vi med denne optælling kan inspirere partierne til at gøre en ekstra indsats for at få flere kvinder på stemmesedlerne og i toppen som spidskandidater til valget til november,” siger Morten Emmerik Wøldike.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer partierne til at udvikle egne ligestillings- eller mangfoldighedspolitikker for at fremme en mere ligelig kønsfordeling på opstillingslisterne til kommunalvalg.

null
Partierne kan for eksempel gøre det sådan, at der skiftevis står en kvinde og en mand på stemmesedlerne, foreslår Morten Emmerik Wøldike.

“Indtil partierne får lagt en strategi for at skabe en mere ligelig kønsfordeling, anbefaler vi, at de overvejer at anvende konkrete redskaber til at skabe forandring. De kan for eksempel opstille måltal for en mere ligelig kønsfordeling blandt deres kandidater eller anvende fletteregler, så der skiftevis står en kvinde og en mand på stemmesedlerne. Det vil effektivt føre til mere ligestilling i vores lokaldemokrati,” siger Morten Emmerik Wøldike

Anbefalinger fra instituttet

  • De politiske partier udvikler en ligestillings- og mangfoldighedspolitik for at fremme en mere ligelig kønsrepræsentation blandt kandidater på opstillingslisterne til kommunalbestyrelserne.
  • De politiske partier overvejer at anvende konkrete redskaber i form af for eksempel måltal eller fletteregler, når de skal opstille kandidater, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i kommunalbestyrelserne

Sådan har instituttet gjort

Institut for Menneskerettigheder har manuelt optalt kønsfordelingen mellem alle officielle spidskandidater per 17. juni 2021 fra de ti partier, der blev valgt ind i Folketinget i 2019.

Fra 19. april til 28. maj 2021 har vi per mail kontaktet partisekretariaterne med fire spørgsmål om partiernes ligestillingspolitikker, partiregler, indsatser og øvrige tiltag i forhold til kommunalvalget. Vi har efterfølgende fulgt op på telefonen for at indsamle svar fra alle partier. Igen har vi afgrænset os til at kontakte de ti partier, der blev valgt ind i Folketinget ved det seneste valg.

Otte ud af ti partier har svaret på spørgsmålene. Citaterne fra partiernes besvarelser, som bruges i undersøgelsen, er godkendt af partierne.

Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, har som ekstern konsulent bidraget til undersøgelsen med sin viden og ekspertise.

Læs analysen af kønsfordelingen blandt partiernes spidskandidater til kommunalvalget i november 2021

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her