Del artiklen:

Tidligere børnehjemsbørn kræver hver 300.000 kroner i godtgørelse, efter at andre har fået samme beløb.

Af NB-Kommune,

28 tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn stævner staten for samlet 8,4 millioner kroner. Det skriver Jyllands-Posten.

De søger hver om en godtgørelse på 300.000 kroner efter at være udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960’erne.

I februar blev 17 andre Godhavnsbørn tilkendt 300.000 kroner hver i godtgørelse af staten for misrøgt efter at have indgået forlig.

De tidligere børnehjemsbørns advokat, Mads Pramming, undrer sig over, at staten ikke bare udbetaler godtgørelsen med det samme.

De 28 drenge har nemlig boet på Godhavn i samme periode som de 17, der allerede har fået godtgørelse, siger han til avisen.

– Staten har lagt sig fladt ned og sagt undskyld, og alligevel vælger man at tvinge sagen i gennem retssystemet, siger advokaten.

De 17 Godhavnsbørn, der tilbage i februar fik tilkendt godtgørelse, stævnede staten i 2020.

Det skete, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 kort efter sin valgsejr som den første statsminister undskyldte for den behandling, en stor gruppe børn blev udsat for på børnehjem i 1960’erne og 1970’erne.

Ministre under både Helle Thorning-Schmidts (S) og Lars Løkke Rasmussens (V) regeringer har ikke villet give en officiel undskyldning. Det gjorde Mette Frederiksen, og derefter kom stævningen.

De kummerlige forhold og overgreb, som børn på børnehjem som Godhavn blev udsat for, var længe ukendt i den brede offentlighed.

I 2005 afdækkede en DR-dokumentar dog overgrebene. Og i 2010 viste en rapport, at drenge på Godhavn i årtier var blevet udsat for fysisk og psykisk vanrøgt, medicinske forsøg og seksuelle overgreb.

I organisationen Børns Vilkår er man uforstående over for, at staten ikke – som med de 17 i første runde – har ønsket at indgå et forlig om en godtgørelse til de 28 tidligere Godhavns-børn i anden runde.

– Vores vurdering har været, at den her sag slet ikke skulle føres ved en domstol, men bare følge i slipstrømmen på den tidligere sag, siger juridisk seniorrådgiver Ingrid Hartelius Dall til Ritzau.

– De 28 tidligere anbragte har været der i samme periode som de 17 første. Forholdene er fuldstændig tilsvarende, siger hun.

– At de først melder sig i anden runde skyldes enten, at de først nu er blevet klar over muligheden for at søge godtgørelse. Det kan også være, at de har skullet tage et langt tilløb, fordi det at stå frem og fortælle noget, man har undertrykt så længe, er en stor beslutning, siger seniorrådgiveren.

Organisationen er bisidder for de tidligere Godhavns-børn. Yderligere en håndfuld sager fra anbragte på Godhavn ligger nu til vurdering hos Børns Vilkår.

/ritzau/