Del artiklen:
Frederiksbergs konservative borgmester Simon Aggesen er en af de udfordrede borgerlige borgmestre, som kan håbe på, at dagens meningsmåling markerer et vendepunkt for vælgernes opbakning til Socialdemokratiet.
Frederiksbergs konservative borgmester Simon Aggesen er en af de udfordrede borgerlige borgmestre, som kan håbe på, at dagens meningsmåling markerer et vendepunkt for vælgernes opbakning til Socialdemokratiet. - Foto: Iver Houmark Andersen/NB-Kommune

Ny meningsmåling, strejke blandt sygeplejersker og protester mod manglende penge til handicappede skaber tvivl, om Socialdemokratiet ved kommunalvalget får den forventede fremgang.

Af Arne Ullum, [email protected]

En ny meningsmåling fra Kantor-Gallup for Berlingske har i et hug skabt tvivl om Socialdemokratiets udsigt til en pæn fremgang ved efterårets kommunalvalg, samtidig med at målingen giver nyt håb til især Venstre-borgmestre, som hænger på kanten.

Den nye måling giver Socialdemokratiet 26,7 procent af stemmerne, og det er på decimalen det samme, som partiet havde i et vægtet gennemsnit af målinger i Berlingske Barometer lige forud for kommunalvalget i november 2017.

Hvis den nye måling er retvisende, så er det en markant nedtur for Socialdemokratiet, som i slutningen af januar i år stod til 33 procent, og dermed en fremgang i meningsmålingerne på 6,3 procentpoint fra sidste kommunevalg. Det ville i en gennemsnitskommune – ifølge den førende teori om valgvindseffekten – give partiet en fremgang ved KV21 på cirka 1,5-1,6 procent.

Ifølge teorien betyder nationale stemningsskift ingenting i de kommuner, hvor et parti har borgmesterposten. Her overskygger borgmesterens succes eller fiasko ganske enkelt den nationale tendens. Hele fremgangen fra valgvinden skulle derfor teoretisk falde i kommuner, hvor Socialdemokratiets skal forsøge at vinde borgmesterposten.

Derfor stod socialdemokratiske udfordrere til borgerlige borgmestre med et stærkt udgangspunkt og håbet om en fremgang for deres parti på formentligt omkring et par procent. Sammen med DF’s kollaps og muligheden for at flytte nogle af de stemmer over midten, stod Socialdemokratiet stærkt i kampen om flere borgmesterposter.

Socialdemokratiet står foran svært efterår

Normalt skal man tage en enkelt meningsmåling med et betydeligt forbehold, men Socialdemokratiets nedtur i Berlingskes måling tiltrækker sig ekstra opmærksomhed, fordi den socialdemokratiske regering er på vej ind i en vanskelig periode med flere dårlige sager.

Først og fremmest står de med en strejke blandt sygeplejerskerne, og den bryder vel at mærke ud under en uge, efter regeringen sendte Danske Regioner hjem med en økonomiaftale, som end ikke dækker demografi og stigende medicinudgifter på hospitalerne. Dermed skal regionerne og sygeplejerskerne ud at effektivisere for at få økonomien til at hænge sammen.

Læs også:
Regeringen indgår smal aftale med regionerne

Dernæst står regeringen i en helt ny situation i velfærdsdebatten. Især socialminister Astrid Krags parløb med handicaporganisationerne er udfordret af, at regeringen i økonomiforhandlingerne hældte KL’s forslag til en omfattende udviklingsplan for det sociale område ned ad brættet, og istedet indgik en økonomiaftale, som understreger behovet for at holde det specialiserede socialområde indenfor servicerammen. Dels ved at prioritere hjælpen til de handicappede, dels ved at effektivisere de øvrige store velfærdsområder.

Torsdag den 24. juni er der anmeldt demonstration på Slotspladsen mod den økonomiaftale, som regeringen og KL har indgået. Selvom handicaporganisationerne i første omgang forsøgte at dele ansvaret for det manglende løft af det specialiserede socialområde mellem ligeligt KL og regeringen, så peger alt på, at aben lander hos regeringen.

Det skyldes dels det simple forhold, at det er regeringen og ikke KL, som har det afgørende ord i udgiftspolitikken, dels at handicaporganisationernes eneste chance nu er et gå sammen med KL med et krav om et solidt løft ved finanslovsforhandlingerne. Problemet er bare, at forhandlingsreserven til finanslovsforhandlingerne allerede nu ser meget stram ud.

Endeligt er der global og historisk empiri for, at vunden popularitet for en regering under en national krise hurtigt forsvinder. Årsagen er angiveligt, at når først krisen er overstået, så forbinder vælgerne pludseligt alle de hårde trængsler under krisen med den siddende regering.

Alle venter på de næste målinger

Det store spørgsmål er, om nedturen i tirsdagens måling kombineret med de kommende problemer for regeringen varsler helt ny spænding om KV21.

Derfor venter alle – ikke mindst de centrale kandidater til KV21 – på de kommende meningsmålinger. 

NB-Medier har tidligere udarbejdet analyser, som viste, at de tidligere stærke meningsmålinger for Socialdemokratiet kunne sikre partiet mellem fire og otte borgmesterposter, som dels kunne opveje for nogle få forventede tab for partiet på grund af lokale forhold, dels kunne sikre en fremgang, så partiet kunne nå de magiske 50 borgmesterposter.