52 kommuner dækker opdrift på socialområdet uden at spare på store velfærdsområder

Del artiklen:

Halvdelen af landets kommuner har dækket det stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde og samtidig øget de samlede udgifter til dagtilbud, ældrepleje og folkeskole.

Af Peter Risager, [email protected]

Kun en fjerdedel af landets kommuner har været nødt til at spare på de store velfærdsområder for at finansiere opdriften i udgifterne på det specialiserede socialområde. Halvdelen af kommunerne har formået at finde pengene andre steder.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi, som har set på udviklingen i udgifterne på dagtilbud, ældrepleje og folkeskole pr. person i hver af aldersgrupperne i forhold til udviklingen i udgifterne på det specialisere socialområde fra 2018 til 2020.

52 kommuner har således både haft stigende udgifter til det specialiserede socialområde og i de samlede udgifter for de tre store velfærdsområder, og har dermed formået at dække opdriften på det specialiserede socialområde ved at finde pengene udenfor de store velfærdsområder.

Det gælder eksempelvis Frederikssund Kommune, hvor udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med 9,4 procent. Den stigning har man dækket, samtidig med at man har øget udgifterne til de tre store velfærdsområder med 6,3 procent.

Tallet er bemærkelsesværdigt, fordi KL i de nyligt overståede økonomiforhandlinger med regeringen har argumenteret for, at de stigende udgifter til det specialiserede socialområde tærer på de resterende velfærdsområder, hvor man er nødt til at finde pengene.

Men kun 26 kommuner har sparet på de store velfærdsområder for at finansiere opdriften, hvor eksempelvis Varde Kommune har skåret seks procent i udgifterne til de store velfærdsområder tilsammen, mens udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med 7,4 procent.

Kun fem kommuner har haft faldende udgifter til både det specialiserede socialområde og de store velfærdsområder.

De resterende 15 kommuner har sparet på det specialiserede socialområde samtidig med at de har øget udgifterne til ældrepleje, dagtilbud og folkeskole tilsammen.

Som kortet viser, er der ikke noget generelt geografisk billede af, hvor udgifterne er steget og faldet, og der er således både by- og yderkommuner i hver af kategorierne.

Svag tendens til besparelser

Ser man i stedet på størrelsen af udviklingen i udgifterne, og ser på, hvor meget udgifterne er steget eller faldet til henholdsvis det specialiserede socialområde og folkeskole, ældrepleje og dagtilbud i alt, så er der en svag tendens til, at de kommuner, der har haft den største opdrift på det specialiserede socialområde har haft den laveste udvikling i udgifterne til de store velfærdsområder.

Tendensen er dog så svag, at man ikke rent statistisk kan konkludere noget.

Derfor tyder tallene altså ikke på, at en opdrift på det specialiserede socialområde koster på ældreplejen, folkeskolen eller dagtilbud, fordi de fleste kommuner indtil videre har kunnet finde pengene andre steder.

Læs hele artiklen på NB-Økonomi.