Del artiklen:

Danmark er nu tæt på at have det laveste antal kontanthjælpsmodtagere i nyere tid. I marts var der blot 213 flere end i den hidtil laveste måned i juni 2008.

Af Arne Ullum, [email protected]

Danmark er kun 213 personer fra det laveste antal kontanthjælp i nyere tid. Man skal nu helt tilbage til juni 2008 for at finde et lavere antal kontanthjælpsmodtagere end vi havde i marts i år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Mens antallet af kontanthjælpsmodtagere steg med over 60.000 efter finanskrisen, så er billedet et helt andet her i coronakrisen. Bortset fra et lille hop på cirka 7.000 lige efter nedlukningen i marts 2020, så er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet og faldet under den efterfølgende del af coronakrisen.

Alt peger derfor på, at rekorden fra juni 2008 vil blive slået, når tallene fra april og maj offentliggøres i de kommende måneder.

Det er særligt bemærkelsesværdigt, at der nu kun er 23.800 kontanthjælpsmodtagere, som vurderes at være klar til at tage et job her og nu, hvilket er et fald på 700 på bare en måned. Men det betyder et øget fokus på indsatsen i de kommende jobcentre, for det fremtidige potentiale for fald ligger dermed mindre i at skaffe job og mere i at gøre de ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere jobparate eller få dem i fleksjob..

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her