Del artiklen:
Der findes ingen officielle billeder af det hasteindkaldte pressemøde om regeringens og KL's økonomiaftale, da Danmarks nationale nyhedburaeau Ritzau og dens fotografer heller ikke nåede frem med 18-19 minutters varsel. Men her er et privatbillede venligst udlånt af en embedsmand.
Der findes ingen officielle billeder af det hasteindkaldte pressemøde om regeringens og KL's økonomiaftale, da Danmarks nationale nyhedburaeau Ritzau og dens fotografer heller ikke nåede frem med 18-19 minutters varsel. Men her er et privatbillede venligst udlånt af en embedsmand.

De store medier i Danmark må have røde ører, efter en kynisk men effektiv pressestrategi fra Finansministeriet fik regeringens tilbagetog i velfærdspolitikken til at forsvinde fra nyhedsfladen. Det skriver chefredaktør Arne Ullum i denne mediekommentar.

Af Arne Ullum, [email protected]

Når ugen er omme, kan finansminister Nicolai Wammen (S) med god grund tage en kold fredagsøl med sine kommunikationsfolk og glæde sig over, at det lykkedes at få regeringens betydelige tilbagetog i velfærdspolitikken gennem mediemøllen, uden ret mange danskere opdagede, hvad der skete.

Objektivt set var det ud fra klassiske kriterier om væsentlighed en stor nyhed, da regeringen tirsdag indgik en økonomiaftale med kommunerne. Her vedgik regeringen i relativ klar tekst , at der skal effektiviseres på de store velfærdsområder i kommunerne, og at regeringen nu bakker op om, at kommunerne fortsætter den stramme prioritering af hjælpen til de handicappede, som ellers har udløst massiv kritik både i offentligheden, fra regeringen, Folketinget og ikke mindst fra medierne.

Aftalen blev ikke bedre for regeringen af, at den tvunget af økonomien måtte skrue det årlige løft i servicerammen ned til noget, som kun var marginalt bedre end den aftale, som den borgerlige VLAK-regering leverede i 2018. Og at der ikke var en krone ekstra til bedre hjælp til de handicappede, selvom regeringen igen og igen har omtalt den som mangelfuld.

Alt i alt var der altså lagt op til et besværligt pressemøde, hvor KL-formand Jacob Bundsgaard modsat kunne sole sig i, at regeringen havde bøjet sig for kommunernes kritik af, at både ministre og folketingspolitikere igen og igen har lovet vælgerne en bedre velfærd, uden at man bevilgede de nødvendige penge.

Godt nok var der ikke kommet flere penge, men regeringen vedgik nu sig sit ansvar for effektiviseringer og skarpe prioriteringer. Nu havde ansvaret for mangelfuld hjælp til de handicappede og afledte nedskæringer på folkeskolen og ældreplejen holdt flyttedag fra kommunerne til regeringen.

Men det pressemøde kom aldrig.

Sådan undgik Wammen kritiske spørgsmål

Finansministerens presseafdeling indkaldte ganske enkelt til pressemøde i en mail tirsdag aften kl 22.24 cirka 18-19 minutter før et såkaldt doorstep gik i gang. De eneste medier, som nåede frem, var TV2/News og DR’s TV-Avisen, mens journalister med specialviden om kommunal økonomi fra de store morgenaviser og nichesites som NB-Økonomi og Altinget aldrig kom i nærheden af at stille de spørgsmål, som ville være ubehagelige for regeringen.

Effekten var overvældende.

Hverken journalisten fra TV2 eller DR havde haft mulighed for at læse aftalen, og da ingen af journalisterne havde fulgt forhandlingerne, så blev det nemme ukritiske spørgsmål, som den trænede finansminister nemt kunne vige udenom, og ingen forstod tilsyneladende de finere nuancer i KL-formandens udtalelser.

Facit blev derfor, at TV2/News i hast fik en af sine analytikere til at læse aftalen, og konklusionerne her om løft af velfærd på mange områder handlede om tiltag fra aftalen om finansloven fra efteråret 2020 i stedet den aktuelle kommuneaftale.

De store morgenaviser endte med at køre en ukritisk omtale fra Ritzaus Bureau baseret på Finansministeriets pressemeddelelse, og dermed var et markant skift i regeringens velfærdspolitik blevet effektivt begravet i den brede offentlighed.

Morgenaviser valgte enkeltsager fremfor sammenhæng

Udover en kynisk men dygtig pressestrategi fra Finansministeriet, så afdækker sagen også et deprimerende billede af dækningen af kommunerne i dansk presse. Det bør i den sammenhæng bemærkes, at kommunerne står for langt den største del af al velfærd i Danmark.

De store morgenaviser med Politiken og Jyllands-Posten i spidsen har brugt mange ressourcer på at bringe artikler om enkeltsager med handicappede, som mener, de har fået en urimelig eller dårlig behandling af en kommune – på grund af kommunernes stadig hårdere prioriteringer på området for at dæmpe en kraftig udgiftsvækst.

Det er helt berettiget, at pressen bruger enkeltsager til at beskrive et større samfundsproblem – i det her tilfælde, at mange handicappede får mindre hjælp, end det mange både borgere og politikere mener, de burde have.

Men mediernes vigtigste opgave er at give læserne og offentligheden baggrunden for enkeltsagerne.

Derfor har de store morgenaviser ganske enkelt spillet fallit i dækningen af årets kommuneaftale.

Ingen af de store morgenavisers læsere har fået fortalt, hvad der egentligt skete, og hvilken effekt det får for eksempelvis de handicappede.

Sagen giver samtidig et skræmmende billede af, hvor meget ministerierne reelt styrer pressedækningen i Danmark. Hvis ikke presserådgiverne inviterer til pressemøde, så journalisterne nemt kan få deres historie, så bliver sagen stort set ikke dækket.

Det bør give røde ører i dansk presse, at en presseafdeling i Finansministeriet så nemt kan demontere en potentiel kritisk dækning af et emne, hvor mange medier har brugt rigtig mange ressourcer på at beskrive enkeltsager.

Note: NB-Økonomis chefredaktør Arne Ullum fik et varsel om pressemødet kl. 22:11 – cirka 33 minutter før pressemødet gik i gang, men på grund af køretiden nåede han først frem, lige da pressemødet var slut. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her