Del artiklen:
Centerchef Claus Bjørnlund Strandmark fra Faxe er blevet afskediget efter stor budgetfejl. Men han afviser at stå alene med ansvaret.
Centerchef Claus Bjørnlund Strandmark fra Faxe er blevet afskediget efter stor budgetfejl. Men han afviser at stå alene med ansvaret.

Faxe Kommune glemte at bruge KL-prognose i budget, og står nu med et hul på 44 millioner kroner i budgettet. Fyret centerchef afviser at stå alene med ansvaret.

Af Arne Ullum, [email protected]

Da politikerne i Faxe Kommune i sommeren 2020 fik forelagt det administrative budgetforslag, var der en glædelig nyhed. Udgifterne til beskæftigelsesområdet ville kun blive 527 millioner kroner, hvilket var markant under tidligere forventninger. Pludselig så økonomien i Faxe positiv ud.

Men der var en vigtig detalje, som senere skulle få afgørende betydning. Budgettet var ifølge en redegørelse om sagen til Økonomiudvalget blot en “flad fremskrivning” af det oprindelige budget for 2020, som var vedtaget inden nogen vidste, at covid-19 ville udløse en økonomisk nedtur.

Administrationen havde ganske enkelt ikke brugt prognoserne fra KL, og havde dermed misset, at udgifterne reelt ville blive meget større. En analyse fra Implement peger på, at fejlbudgetteringen vil slå et hul i Faxes kommunekasse på 44 millioner kroner, og forringe budgettet i overslagsårene tilsvarende.

“Det er dybt kritisabelt, og det er frustrerende for os politikere, at vi ikke får de korrekte oplysninger, siger borgmester Ole Vive (V) til TV2/Øst. “Nu skal vi i gang med at kigge på driften for at finde de manglende millioner. Vi skal nok også have set på vores anlægsudgifter. Vi har heldigvis en god likviditet, så en del af pengene kan hentes i kassen.”

Sagen har kostet centerchef for HR, økonomi og IT Claus Bjørnlund Strandmark jobbet, men han anerkender ikke, at ansvaret alene ligger på hans skuldre. Han tiltrådte så sent som februar 2019, og nåede dermed kun at sidde i jobbet i godt to år.

“Det har været min opgave sammen med direktionen det seneste år at rydde op. Da jeg kom til, var der en meget fundamental økonomistyring med store mangler. Det var klart både politisk og administrativt. Genopretning af økonomistyring er en flerårig opgave. Samtidig har vi haft en meget stor udskiftning i personalet – både i økonomiafdelingen, på chefniveauet og i direktionen. Det har givet meget vanskelige rammevilkår for arbejdet. Set i det lys, synes jeg ikke, man kan slutte, at det er én person, der har ansvaret, siger Claus Bjørnlund Strandmark til TV2 ØST.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her