Del artiklen:
Humøret var højt hos Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Danske Regioners formand Stephanie Lose og KL-formand Jacob Bundgaard fredag morgen, da de præsenterede rammerne for 21 nye sundhedsklynger.
Humøret var højt hos Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Danske Regioners formand Stephanie Lose og KL-formand Jacob Bundgaard fredag morgen, da de præsenterede rammerne for 21 nye sundhedsklynger. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen, Danske Regioner og KL er blevet enige om en ramme for nye sundhedsklynger, som skal være en del af den kommende sundhedsreform.

Af Peter Risager, [email protected]

Der skal oprettes 21 nye sundhedsklynger omkring hvert af de 21 akuthospitaler, som skal styrke samarbejdet mellem kommunerne og regionerne og skabe sammenhæng for både borgere og den politiske struktur.

Det er facit af den aftale, som regeringen, Danske Regioner og KL præsenterede fredag morgen. Aftalen er en ramme for de kommende forhandlinger om en længe ventet sundhedsreform, som ifølge regeringen skal være på plads i efteråret.

Aftalen er i høj grad en rammeaftale, og den har derfor primært fokus på det politiske og strukturelle niveau. Konkret skal de 21 sundhedsklynger bestå af repræsentanter fra sygehuse/regioner, kommunerne og den almene praksis i akutsygehusets optageområde.

Sundhedsklyngerne skal forstås som en samarbejdsaftale mellem regionerne og kommunerne for at sikre et mere struktureret patientforløb.

Selvom aftalen kun er en ramme for, hvordan samarbejdet mellem regioner og kommunerne skal foregå, kalder KL-formand Jacob Bundsgaard aftalen for “historisk” fordi han mener, at den er første skridt på vejen til at løse den udfordring, som ifølge ham har været til stede siden kommunalreformen.

“Det her er første skridt på vej mod den sundhedsreform, som vi har kæmpet for i 10 år. Flere ældre, flere borgere med kroniske sygdomme og flere med psykiske lidelser er den virkelighed, vi kigger ind. Sundhedsklyngerne vil give os rammerne til at skabe mere tryghed for borgerne og tilrettelægge et godt patientforløb, hvor sundhedsvæsnets parter taler bedre sammen,”siger Jacob Bundsgaard.

Tre nye niveauer

De 21 sundhedsklynger skal lægges under fem sundhedssamarbejdsudvalg med et i hver region, hvor udvalget skal bestå af regionsrådformanden, to yderligere repræsentanter fra regionsrådet og en kommunal repræsentant fra hver sundhedsklynge, som i udgangspunktet vil være en borgmester eller en fagborgmester.

De fem samarbejdsudvalg skal grundlæggende set tegne de helt store linjer for sundhedsklyngerne, og “understøtte ensartethed og sammenhæng på tværs af sundhedsklyngerne”. Desuden skal de sikre, at den nye struktur bidrager til mere geografisk og social lighed i sundhed.

Under de fem samarbejdsudvalg, skal der i hver af de 21 sundhedsklynger være et politisk niveau og et fagligt/strategisk niveau.

Det politiske niveau skal bestå af to/tre regionsrådsmedlemmer og borgmestre eller fagborgmestre fra hver af de deltagende kommuner. De skal sætte den overordnede retning for den enkelte sundhedsklynge og drøfte anvendelsen af de prioriterede midler. Gruppen skal som udgangspunkt mødes to gange årligt.

Det faglige/strategiske niveau i hver sundhedsklynge skal tage hånd om de fælles patienter med fokus på at sikre konkrete løsninger for “bedre sammenhæng, kvalitet og øget nærhed”.

Det vil bestå af repræsentanter fra regionen, herunder en fra psykiatrien, en repræsentant fra hver af de deltagende kommuner og repræsentanter fra almen praksis. Et krav til repræsentanterne er, at de skal have “driftsmæssig indsigt og beslutningskompetence”. 

Selvom der oprettes tre nye niveauer, så skal sundhedsklyngerne ifølge aftaleparterne ikke ses som et nyt niveau på højde med regioner og kommuner, men nærmere en samarbejdsaftale mellem regionerne og kommunerne.

Finansiering er ikke på plads endnu

Selvom det på papiret ser ud som om, at kommunerne skal løse en del af regionernes opgaver, så er der ifølge formand Jacob Bundsgaard ikke taget stilling til endnu, om det betyder, at kommunerne skal have en øget finansiering.

“Der er ikke taget stilling til niveauerne for finansiering fremadrettet. Det vil være naturligt, at man har det som en del af drøftelserne i forbindelse med indgåelse af økonomiaftaler, men der kan jo også ligesom i dag være, at når Folketinget ønsker en opgave løst i forbindelse med det her samarbejde, så må man også komme med finansieringen til det. Det grundlæggende princip er, at man ikke kan udløse udgifter hos hinanden (KL og Danske regioner indbyrdes, red.), medmindre man er enige om det,” siger KL-formanden.

I udgangspunktet er der afsat 80 millioner i 2022 til at opstarte sundhedsklyngerne, som skal deles 50/50 mellem kommuner og regioner. Den videre finansiering kommer man først nærmere ind på, når man skal have selve sundhedsreformen på plads, og kender indholdet af reformen.

Jacob Bundsgaard har dog en stærk forventning til, at der med det videre arbejde mod en sundhedsreform kommer et grundlæggende opgør med den kommunale medfinansiering (KMF) som vi kender den i dag:

“Den kommunale medfinansiering må naturligt blive en del af den reform, der skal laves – også på finansieringssiden. Det er uholdbart som situationen er i dag, og det her er jo anledningen til at få gjort noget ved det efter vores opfattelse,” siger Jacob Bundsgaard, og uddyber:

“Vi har jo rejst det over for regeringen gentagende gange [problemet omkring KMF, red.], og i og med, at vi er inde og kigge på nogle af de grundlæggende elementer i vores sundhedsvæsen, så er man nødt til også at forholde sig til det her,” siger han. 

Hvis alt går vel, skal de nye sundhedsklynger etableres pr. 1. juli 2022. Det er dog med forbehold for Folketingets tilslutning.

FAKTA – Sådan skal de nye sundhedsklynger etableres:

  • Der etableres forpligtende og formaliserede ‘Sundhedsklynger’ omkring hvert af de 21 akuthospitaler, med repræsentanter fra sygehuse/region, kommunerne og almen praksis i akutsygehusets optageområde. 

  • Sundhedsklyngerne omfatter også psykiatrien.

  • De nye sundhedsklynger skal tage fælles ansvar for den fælles population i optageområdet (populationsansvar) med fokus på at løse udfordringer, herunder styrke sammenhæng og bedre behandlings- og rehabiliteringsforløb for de borgere der har forløb på tværs af regioner, kommuner og almen praksis, og samtidig være en drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling til det nære sundhedsvæsen. Myndighedsansvaret er fortsat placeret i regioner og kommuner.

  • I overgangsperioden frem til etableringen fastlægges det, hvilke kommuner der deltager i de enkelte sundhedsklynger, og regioner og kommuner forbereder tilpasningen af eksisterende klynger.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her