Del artiklen:

Et nyt udvalg i Rigsfællesskabet skal ifølge statsministeren give Grønland og Færøerne mere “albuerum”.

Af NB-Kommune,

Fremover vil Grønland og Færøerne få en mere fremtrædende rolle i Arktisk Råd, siger statsminister Mette Frederiksen (S) efter rigsmødet torsdag aften.

Der vil blive etableret et såkaldt kontaktudvalg bestående af ministre og embedsmænd fra landene, hvor der vil være særligt fokus på sikkerheds- og forsvarsområdet.

– Det skal ses i lyset af, at verden forandrer sig, og Rigsfællesskabet skal på tilsvarende vis ændre og forandre sig, siger statsminister Mette Frederiksen.

Det er det første rigsmøde, siden der blev dannet ny regering i Grønland, der på grønlandsk kaldes Naalakkersuisut.

Beslutningen om at give Færøerne og Grønland en større og mere aktiv rolle i Rigsfællesskabet glæder Múte Bourup Egede, der er formand for Naalakkersuisut

– Jeg er glad for, at vi får en større og mere central rolle. Det har længe været ønsket i Grønland, siger Múte Bourup Egede.

Til rigsmødet torsdag deltog statsministeren, den færøske lagmand Bárður á Steig Nielsen og formand for grønlandske Naalakkersuisut Múte Bourup Egede.

Rigsmødet afholdes mellem regeringslederne i Danmark, Grønland og Færøerne og finder sted en gang om året. Landene skiftes til at være vært for mødet, og formålet er at drøfte aktuelle emner indenfor rigsfællesskabet.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her