Økonomiaftale ligner til forveksling borgerlig aftale fra 2018 – se fakta her

Del artiklen:

Det kræver målfoto for at afgøre, om den nye økonomiaftale giver mere eller mindre velfærd end den borgerlige regerings sidste aftale fra 2018. Se fakta her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Finansminister Nicolai Wammen (S) havde i aftes tirsdag på et hasteindkaldt pressemøde travlt med at fremhæve, hvordan den socialdemokratiske regering i modsætning til dens borgerlige forgængere havde prioriteret velfærden højt.

Men et efterfølgende faktatjek foretaget af NB-Økonomi viser, at det kræver målfoto for at afgøre, om den aftale Nicolai Wammen indgik med kommunerne i aftes giver flere eller færre penge til velfærd end den aftale,  hans forgænger Kristian Jensen (V) og VLAK-regeringen indgik med kommunerne i 2018.

NB-Økonomi har gravet i arkiverne og sammenlignet substansen i de to aftaler. Som du kan se af skemaet nedenfor, så kræver det målfoto for at afgøre, hvilke af de to aftaler, som bedst sikrer velfærden.

Godt nok gav VLAK-regeringen kun 1,2 milliarder kroner i løft af servicerammen mod Wammens 1,4 milliarder. Men dels opvejes  0,043 milliard kroner af stigende priser og lønninger, og dels var det demografiske pres mindre i 2019 på grund af et meget højt antal døde ved incluenzaepemien i vinteren 2017-2018. Så hvis man ser på, hvor meget kommunerne fik i løft ud over demografi, så er det muligvis et mindre tocifret millionbeløb i Wammens favør.

Kravet om effektiviseringer er med 600 millioner kroner lidt højere i Wammens aftale end de 500 millioner kroner i Kristian Jensens borgerlige aftale.

Begge aftaler kræver hårde prioriteringer på handiciapområdet

Mens det kræver målfoto at afgøre, hvilken af de to aftaler, som reelt hævede servicerammen mest, så kræver det en større sproglig analyse at afgøre, hvilken af de to aftaler, som er bedst for de handicappede og andre borgere på det specialiserede socialområde.

Reelt siger begge aftaler, at kommunerne skal prioritere indenfor lovgivningen for at få de afsatte penge til at række. Den største forskel er, at VLAK-regeringen forpligtede sig til at gennemføre lovændringer, så kommunerne kunne stoppe væksten i udgifterne. Til gengæld forpligtede kommunerne sig til at forbedre forholdene for ældre. I praksis gennemførte VLAK-regeringen aldrig de lovede ændringer, og derfor endte pengene fra de ældre til at gå til det specialiserede socialområde.

I S-regeringens aftale anerkender man, at udgiften til det specialiserede socialområde stiger, og derfor er der ingen ambitioner om at forbedre den kommunale service på de brede velfærdsområder.

For begge aftaler gælder, at regeringen i det indledende afsnit har det som ofte kaldes et “reklameafsnit”, hvor den til enhver tid siddende regering fortæller, hvilke store fremskridt regeringens finanslovsaftale fra året før har sikret danskerne. Den største substantielle forskel er her, at VLAK-regeringen havde et ret ensidigt fokus på de ældre, mens S-regeringen har mere fokus på børnene.

I 2022 aftalen hedder det:

“Med Aftale om finansloven for 2021 har regering fortsat prioriteret et markant løft af den kommunale økonomi med 0,6 mia. kr. i 2021 og 0,7 mia. kr. i 2022 til flere hænder og højere faglighed i ældreplejen og hurtigere indfasning af minimumsnormeringer. Dertil har regeringen prioriteret flere lærere i folkeskolen med 0,3 mia. kr. i 2020 stigende til 0,6 mia. kr. i 2022.”

I 2021 aftalen hedder det:

“Derudover prioriteres 0,6 mia. kr. i 2019 til målrettede løft af bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, en værdig død og bedre hjælp til pårørende som forudsat med finansloven for 2018. Endvidere omlægges puljen til klippekort til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere på 380 mio. kr. til bloktilskuddet i 2019 med henblik på at understøtte en værdig ældrepleje. Det vil spare kommunerne for bureaukrati.”

Samlet set kan Wammen argumentere for, at S-regeringen har givet kommunerne lidt flere penge i finansloven end VLAK-regeringen. Men det er formelt set slet ikke en del af økonomiaftalen med kommunerne.