Del artiklen:

KL går i direkte alliance med patientorganisation om kritik af hjælpen til ADHD-patienter. Dermed placerer KL skylden entydigt hos regeringens for manglende prioritering af området. Det er en klar skærpelse af konflikt forud for afgørende fase i økonomiforhandlinger.

Af Arne Ullum, [email protected]

Her onsdag 2. juni går forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2022 ind i sin afsluttende fase. Her har KL så valgt at give regeringen en klar forsmag på, hvilken ny og ubehagelig virkelighed regeringen vil befinde sig i, hvis det ikke lykkes at genskabe en fælles forståelse af sammenhængen mellem de økonomiske rammer, og hvilken service borgerne kan forvente.

Advarslen til regeringen består i en analyse i bladet Momentum, der med KL-direktør Kristian Wendelboe som ansvarshavende chefredaktør er et direkte talerør for KL.

Her sender KL-toppen sammen med forskere, kommunale chefer og en patientorganisation det klare budskab, at behandlingen af ADHD-patienter er klart mangelfuld, og at det skyldes, at bevillingerne fra regeringen slet ikke er fulgt med en vækst i antallet af børn med ADHD på 48 procent i løbet af ni år. Det skriver NB-Økonomi.

Effekten har ifølge analysen været, at kun 40 procent af elever med en ADHD-diagnose i niende klasse har afsluttet en ungdomsuddannelse seks år efter, hvilket blot er det halve af børn uden en diagnose.

“Både kommuner, børne- og ungepsykologer og ADHD-foreningen fastslår, at der skal sættes tidligere ind, og at det faglige samarbejde på tværs skal styrkes. Men økonomien står i vejen for at kunne hjælpe den stigende andel, der har brug for hjælp,” hedder det i artiklens indledning.

Derudover giver artiklen plads til direktøren for ADHD-foreningen, Camilla Lydiksen, som argumenterer for, at der er for lange ventetider på at få tid hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

»Hele systemet har jo været ramt på en gang, og der går derfor megen tid med at blive henvist, vente og blive tilbagevist for bare at blive diagnosticeret. Det tager jo også tid fra PPR’s muligheder for at lave sparring ude på skolerne, når det mere handler om at skrive papirer og lave undersøgelser i forhold til diagnose,« siger Camilla Lydiksen blandt andet i artiklen.

Artiklen er et vink med en vognstang

Artiklen er et markant nybrud. Tidligere har KL og regeringen stået sammen om at forsvare bevillingerne på de store velfærdsområder og i store træk også de krav om prioriteringer, som de givne bevillinger medførte.

Den forståelse har regeringen – og især socialminister Astrid Krag (S) – ifølge kommunernes opfattelse brudt ved på den ene side ikke at ville bevilge de nødvendige penge til det specialiserede socialområde, som er i stor udgiftsvækst, og på den anden side har kritiseret kommunerne for ikke at levere en bedre service.

Læs også:
Arne Boelt: Jeg krøb længere og længere ned i stolen

Der har altid været et spændingsfelt mellem en regering, som mente at kommunerne kunne bruge pengene bedre og mere effektivt og nogle kommuner, som mente, at regeringen ikke bevilgede penge nok.

Men det spændingsfelt er ifølge en bred opfattelse blandt borgmestrene blev så højspændt, at de ikke længere vil acceptere at “blive hængt til tørre”. 

Utilfredsheden er blevet så stor blandt borgmestrene, at de på tværs af partiskel støtter KL’s aggressive linje med at at placere ansvaret for det aktuelle niveau for hjælp til handicappede hos regeringen. 

Borgmestrene har det seneste halvandet år raset over, at socialminister Astrid Krag ofte er gået sammen med patientorganisationerne om at kritisere kommunerne. Nu er kommunerne – som artiklen viser – klar til at gøre det samme og gå sammen med patientorganisationerne og pege på, at regeringen trods de mange løfter end ikke har givet de penge, som er nødvendige for blot at undgå nedskæringer på området.

Direktøren for ADHD-foreningen Camilla Lydiksen glæder sig over, at kommunerne nu åbent erkender, at hendes medlemmer får en så dårlig hjælp i børneårene, at de for ofte aldrig får en uddannelse, og dermed i mange situationer bliver fastlåst i sociale problemer. 
Men direktøren tror ikke, at KL’s kursskifte i sig selv giver et stort gennembrud.
“Desværre er jeg et sted, hvor jeg ikke tror på det store gennembrud, og at vi har et quick-fix. Der er så mange områder, der skal ind over. Jeg har ligget og kæmpet for dem, vi er her for, så længe, uden at jeg har set løsninger, der virkeligt giver mening. Jeg er nødt til at se det, før jeg tror på det – helt enkelt fordi mange års lappeløsninger har gjort det til så stor en opgave,” siger Camilla Lydiksen til Momentum.