Forsørgerbrøken stiger ifølge nye prognose

Del artiklen:

Endnu færre borgere i arbejdsstyrken skal betale for flere uden for arbejdsstyrken viser ny befolkningsprognose. Se udviklingen for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Den nye befolkningsprognose viser, at der skævheden i antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder bliver i forhold til antallet af børn og ældre uden for arbejdsstyrken bliver endnu større end forventet for bare to år siden.

Den nye befolkningsprognose fra Danmarks Statistik, viser, at  den såkaldte forsørgerbrøk vil stige med yderligere godt sammenlignet med forventningerne for bare to år siden. Forsørgerbrøken viser, hvor mange borgere der udenfor arbejdsstyrken pr. 100 borgere i arbejdsstyrken. Er forsørgerbrøken over 100, så skal en person i arbejdsstyrken forsørge mere end en borger udenfor arbejdsstyrken.

Landkortet over antallet af 17-64 årige sammenholdt med antallet af ældre og børn, at der er store forskelle mellem kommunerne. Værst ser det ud i en nogle yderkommuner, hvor der i 2030 forventes at være flere børn og ældre end borgere i den arbejdsdygtige alder.

Modsat kan de store byer glæde sig over, at de har to eller tre gange så mange borgere i den arbejdsdygtige i forhold til antal børn og ældre.

I 2019 beregnede VIVE forsørgerbrøken for alle kommuner i 2029, og hvis man ser de nye tal for 2030, så vil forsørgerbrøken stige endnu mere end forventet – det gælder særligt i yder- og landkommuner.

Læs også:
Her er de kommuner, som rammes af demografien

Tilbagetrækningsreformer vil afhjælpe del af problemet

Det er værd at bemærke, at forsørgerbyrden ikke tager højde for, at flere ældre ventes at blive på arbejdsmarkedet på grund af den højere folkepensionsalder, og derfor vil en del af stigningen blive afværget.

Samtidig vil de større pensionsopsparinger særlige i de rigeste kommuner betyder, at de ældre ikke nødvendigvis er nogen stor byrde, fordi de ofte vil have store indtægter. 

Men samtidig vil forskellen i de ældres pensionsopsparinger forstærke forskellene mellem kommunerne, fordi en række især yder- og landkommuner vil opleve, at de får mange ældre, som samtidig har meget lave indkomster, og dermed udgør en større byrde for kommunen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her