Del artiklen:
Det bliver svært at finde uddannet personale nok til leve op til kravene for minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.
Det bliver svært at finde uddannet personale nok til leve op til kravene for minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Vi kan ikke indføre minimumsnormeringer med uddannet personale. Sådan lyder det fra en stribe borgmestre i hovedstadsområdet, hvor der er mangel på pædagoger.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, [email protected]

Det bliver noget nær umuligt at indføre minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver med uddannet personale. Der er alt for stor mangel på pædagoger.

Sådan lyder meldingen fra borgmestre i hovedstadsområdet i Politiken.

Minimumsnormeringerne er et afgørende tiltag for regeringen og dens støttepartier. Der har aftalt, at kommunerne senest i 2024 skal have ansat, hvad der svarer til én pædagogisk medarbejder per tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder per seks børnehavebørn. Det er endvidere et krav, at andelen af uddannet personale i daginstitutionerne ikke må falde. Netop det sidste krav giver kommunerne en stor udfordring. Det kan man se i København.

I København blev der i 2020 ifølge Politiken ansat 224 ekstra medarbejdere i vuggestuerne og børnehaverne, og det var alle pædagogmedhjælpere uden pædagogisk uddannelse, fremgår det af lønstatistikken.

“Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at vi fylder jobbene ud med ufaglærte, for pædagogisk kvalitet handler ikke kun om antallet af hænder. Pædagoger er specialister i børns udvikling, og derfor har vi brug for uddannet personale,” siger Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S) til Politiken.

Uden for København i Lyngby-Taarbæk Kommune kan man heller ikke skaffe pædagoger nok til at kunne leve op til Folketingets intentioner.

“Vi kan ikke ansætte nogle, der ikke findes. Der er ikke uddannede pædagoger nok til, at vi kan indføre minimumsnormeringer med uddannet personale, og det gælder overordnet for kommunerne i hovedstadsområdet. Indtil der bliver uddannet flere pædagoger, kan vi bare prøve at konkurrere med hinanden om dem,” siger borgmester i Lyngby-Taarbæk Sofia Osmani (K) til Politiken.

Manglen på pædagoger skyldes blandt andet, at mange ældre pædagoger går på pension i de her år, og i hovedstadsområdet stiger børnetallene.

Socialdemokraternes ordfører på børneområdet, Jens Joel, peger i Politiken på, at kommunerne selv skal tage del i at få uddannet flere pædagoger og pædagogiske assistenter. Det kan gøres ved at oprette uddannelses-stillinger, hvor pædagogmedhjælpere uddannes, mens de er i job. En anden måde at få flere pædagoger på er at fremme den nye merituddannelse, der giver akademikere mulighed for at blive pædagoger på to år.

Læs også:
Fremrykning af minimumsnormeringer giver nye udfordringer for kommunerne

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her