Del artiklen:
"Der vil blive nætter, hvor jeg kommer til at ligge i sengen og sparke af frustration over statens spændetrøje." Det forudser Emil Sloth Andersen (RV), hvis han bliver valgt ved KV21. - Foto: Privat

Som lokalpolitiker er man bundet på hænder og fødder af Folketingets krav til kommunernes økonomi. Så hvorfor overhovedet stille op til kommunalvalget, når serviceloft og udligning giver næsten ingen plads til at føre politik? Det spørgsmål stiller kandidat til KV21 i dette interview.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, [email protected]

Møder i kredsen. Debatindlæg. Ophængning af valgplakater. Valgmøder. Besvarelse af spørgsmål fra borgere og så videre. 

Som kandidat til kommunalvalget 16. november har man en masse opgaver. Og hvis man bliver valgt for første gang, kan man i løbet af det første år som byrådsmedlem i 2022 få sig fælt mange skuffelser. For byrødderne kan ikke stikke hovedet meget op over jorden, før de bliver bombarderet med statslige styringsmekanismer. 

Det er det indtryk, som Emil Sloth Andersen har af byrødders vilkår. Han stiller op for De Radikale til Borgerrepræsentationen i København ved KV21.

“Kommunerne styres af et koldt spareregime med udgangspunkt i Finansministeriet og regeringen. Der er blandt andet lagt et meget nidkært loft over, hvor meget kommunerne kan bruge på velfærd,” siger Emil Sloth Andersen i et interview med NB-Kommune og fortsætter:

“Spareregimet føles meget koldt, fordi man som byrådspolitiker og byråd for den sags skyld ikke bare kan sige, at ‘nu vil vi bruge færre penge på nye bygninger og i stedet bruge dem på velfærd’. Næh, nej så banker vi hovedet ind i ‘serviceloftet’, som er ukendt for almindelige borgere, og som de færreste kan overskue de vidtrækkende konsekvenser af.”

“Serviceloftet er i mine øjne et regime, som man ikke kan sætte ansigt  på, men som gør, at kommunerne presses i retning af en politik, hvor ‘pengene har det bedst i borgernes lommer.’”

“Det vil da være fantastisk lykkeligt med p-indtægter som pengemaskine”

Emil Sloth Andersen ser serviceloftet som udtryk for “excel- og kontroltyranni” og kalder det “enhver McKinsey-konsulents våde drøm.”

Detailreguleringen af kommunernes økonomi er ham inderligt imod, og han kommer med et eksempel fra København. Her gælder det som i landets øvrige kommuner, at der er lagt loft over, hvor meget kommunen selv kan nyde godt af indtægterne fra betalingsparkering.

“Selvom parkerings-indtægter kan fremme meget fine formål i form af mindre trængsel, mindre luftforurening og mindre kørsel. Og oven i købet give penge i kommunekassen til eksempelvis velfærd, så har man fra Christiansborgs side valgt at tage dette effektive værktøj delvist ud af hænderne på lokalpolitikerne,” siger Emil Sloth Andersen og fortsætter:

“Nogle er bange for, at parkeringsindtægterne udvikler sig til en pengemaskine. Men det vil da være fantastisk lykkeligt! Tænk alle de penge man så kunne bruge på for eksempel bedre velfærd. Og færre mennesker ville dø af luftforurening.”

“Men vi kan jo ikke have, at når en embedsmand i staten sidder og kigger på kommunernes tal for betalingsparkering, så begynder excel-arket at flimre for embedsmanden,” siger Emil Sloth Andersen med slet skjult ironi.

Som det er efter udligningsreformen fra i fjor, så har kommunerne ret til at beholde indtægter fra betalingsparkering på op til 320 kr. pr. indbygger. Beløb ud over de 320 kr. udløser en 1:1-modregning i statstilskuddet det efterfølgende år. Det fremgår af et svar, som forvaltningen i København har givet.
 
I 2019 var der i Københavns Kommune alene indtægter for betalingsparkering på svimlende 473 millioner kroner. Herfra blev modregnet 274 mio. kr. til staten. 

“Kollektiv straf viser noget om ‘frygtregime'”

Hvis en eller flere kommuner rammer skævt i deres budgettering – eller med fuld overlæg bruger vælger at bruge flere penge på et område – så fungerer bloktilskuddet sådan, at så kan alle kommuner gå hen og blive ramt af en sanktion. Det er bagtæppet, når KL og regeringen typisk i juni laver aftaler for kommunernes økonomi. 

“Det her med at brud på serviceloftet ikke bare straffes individuelt, men derimod kollektivt, viser noget om det frygtregime, som staten kører over for kommunerne. Det svarer jo til, at en lærer kan sige til en klasse, at hvis en enkelt elev larmer, ja så kan de godt glemme alt om de planlagte to timers afslapning med at se film,” siger Emil Sloth Andersen. 

“Du er om lokalpolitiker allerede fra begyndelsen af stækket”

Internt i kommunerne og i det politiske arbejde har Emil Sloth Andersen indtryk af, at de forskellige forvaltninger og udvalg er meget siloopdelte. Han taler om “kommunal kannibalisme”.

“Jeg går til KV21 med en dagsorden om, at der skal afsættes flest mulig kroner til nul-til-tre-års området. Altså blandt andet bedre normeringer i vuggestuer og dagpleje for de helt små og større opsøgende indsats over for nybagte forældre.”
 
“Men selv om jeg politisk skulle få held med at overbevise byrådskolleger om den prioritering, så vil vi meget hurtigt løbe ind i, at man ikke bare kan flytte penge fra en forvaltning til en anden. Nej…. vi ville være på børn- og ungeområdet, og så skal du for at at bruge flere penge på de små finde besparelser på fritidsklubberne for de store.”

“Du er om lokalpolitiker allerede fra begyndelsen af stækket på grund af stive strukturer, detailregulering og centralisering af magten.”

“Folketinget har en trang til at nivellere ned til en fælles bund af elendighed i kommunerne”

Emil Sloth Andersen er cand. scient. pol og har tidligere arbejdet for De Radikale på Christiansborg. På ‘Borgen’ har han været vidne til, hvordan Folketinget og regeringen forholder sig til kommunerne.

“Det er som om, man – forhåbentlig ubevidst – i Folketinget er meget optaget af, at der endelig ikke må være for stor forskel kommunerne imellem på servicen over for borgerne. Men denne her trang blandt folketingspolitikerne til at nivellere til en fælles bund af elendighed må få en ende,” siger byrådskandidaten og fortsætter:

“For hvad ville der ske, hvis kommunalbestyrelsen for eksempel i Lollands Kommune valgte at sige, at ‘nu investerer vi røven ud af bukserne på velfærd.’ Jeg har ærligt talt svært ved at se noget problem!” 

“Jeg kommer til at ligge i sengen og sparke af frustration over statens spændetrøje”

I et debatindlæg i Politiken funderer Emil Sloth Andersen over, hvorfor han i det hele taget vil bruge noget af sin ungdom (han er 26 år) på at stille op ved KV21, når nu manøvrerummet som lokalpolitiker i hans øjne er så snævert. 

Adspurgt om hvad der trods benspænd driver ham mod lokalpolitik, siger Emil Sloth Andersen til NB-Kommune:

“Hvis jeg bliver valg til Borgerrepæsentationen vil jeg gøre alt for at prioritere nul-til-tre-års området. På den måde kan jeg måske være med til at gøre en forskel på trods af serviceloftet og alle mulige andre statslige benspænd.” 

“Jeg kan dog allerede nu forudse, at der vil blive nætter, hvor jeg kommer til at ligge i sengen og sparke af frustration over statens spændetrøje.” 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her