Del artiklen:
Forfatter Dy Plambeck er en af de kunstnere, som har valgt en gåtur og hun vil tage deltagerne med ud i den natur, hun elsker. Undervejs bliver der talt om, hvordan mennesket og naturen er uløseligt forbundet.
Forfatter Dy Plambeck er en af de kunstnere, som har valgt en gåtur og hun vil tage deltagerne med ud i den natur, hun elsker. Undervejs bliver der talt om, hvordan mennesket og naturen er uløseligt forbundet. - Foto: Andreas Houmann / Kulturmødet

Kulturmødet Mors inviterer til gåtur og samtale med 36 kunstnere og kulturpersonligheder i et udvalgt landskab eller en by. ‘Tankegang’ hedder initiativet med ture fra Nordsjælland og København til Lolland, Vestjylland og Mors.

Af Lene Vind,

Kulturmødet på Mors blev aflyst sidste år og siden har folkene bag det ellers succesrige kulturfolkemøde udviklet nye formater. Nu inviteres vi alle på gratis kulturelle gåture i hele Danmark i selskab med kendte kunstnere og kulturpersonligheder i perioden fra 24. april til 2. maj.

Blandt de personer, som har valgt en rute i et landskab eller en i by,  der betyder noget for dem, er kulturminister Joy Mogensen (S).

Siden hun i sommeren 2019 blev ringet op af Mette Frederiksen og hentet ind i regeringen fra en post som borgmester i Roskilde, har hun haft travlt på ministerkontoret. På denne gåtur tager kulturministeren tilbage til Roskilde, hvor deltagerne kan møde hende til en samtale om hvad arkitektur, kunst og kulturinstitutioner kan i det offentlige rum.

Gåturen tager imellem 1,5 – 2 timer og interesserede kan tilmelde sig via Kulturmødets hjemmeside.

På kryds og tværs af Danmark

Mange egne af Danmark bliver dækket ind gåture med meget forskellige samtale-emner, som enten knytter sig til en barndomsoplevelser, et faglig kendskab eller f.eks. et geografisk særkende.

Billedkunstneren John Kørner elsker Skagen. Han elsker lyset og de lokale, og han elsker Skagensmalerne. I 2020 havde han lejlighed til at bo i byen i en periode, da han medvirkede i reality-tv-programmet “Kunstnerkolonien” på DR 2. Det satte tanker i gang hos ham, om man skulle gå hen og blive skagensmaler?

Den prisvindende forfatter, digter og musiker Lone Hørslev er opvokset i Mejdal i udkanten af Holstebro. Hun inviterer med ud i sin barndomsby til en samtale om at vokse op i provinsen og om teknologiens og naturens rolle i barndommen i dag i forhold til 80’erne.

Den danske stjernefotograf Søren Solkær har vendt sit kamera væk fra verdens rockstjerner og lader i stedet linsen indfange fugle i flok. På denne gåtur tager Søren Solkær os tilbage til det sønderjyske landskab, hvor han er vokset op. En del af denne gåtur kommer til at foregå i stilhed for at komme tættere på nuet og naturen.

Der er begrænset antal billetter til rådighed efter først-til-mølle principppet og de gældende Covid-19 restriktioner bliver fulgt.
Læs om alle gåture her.

Kulturmødet i august

Kulturmødet Mors løber af stablen fra 19. til 21. august. Programmet bliver i år en hybrid mellem et digitalt samtaleprogram, der bliver sendt live fra studier til hele Danmark og kunstoplevelser, der kan opleves på Mors. Programmet bliver offentliggjort 1. juli 2021. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her