Hvis kommunernes voksende pengekasser blev omsat til skattenedsættelser, ville 29 kommuner kunne sænke skatten uden at skære i kassen eller servicen. Og der vl stadig være en pæn likviditet på over 5.000 kroner per indbygger.
Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk
En analyse foretaget af NB-Økonomi viser, at 29 kommuner kunne sænke skatten, uden at det ville ramme kassebeholdningen eller servicen. 11 kommuner kunne sågar sænke skatten med mere end 0,5 procent, og fem kommuner kan sænke skatten med mere end en procent.
Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter en række økonomer forleden advarede mod den stigende likviditet i kommunekasserne, som bliver kaldt uhensigtsmæssig for både samfundsøkonomien og styringsforholdet mellem stat og kommuner.
Blandt andre forskningschef ved det nationale center for velfærdsforskning VIVE, Niels Jørgen Mau Pedersen, kom derfor med en forsigtig opfordring til, at kommunerne kunne se på, om man kunne lave skattenedsættelser, i og med at overfinansieringen af kommunerne med udligningsreformen fra forrige forår er blevet gjort permanent.
På den baggrund har NB-Økonomi set på, hvilke kommuner, der kunne sætte skatten ned uden at ramme hverken kassebeholdningen eller servicen, og fortsat have en likviditet på over 5.000 kroner per indbygger.
Den minimale likviditet er sat til 5.000 kroner, fordi det er omtrent det niveau, som tre forskellige økonomer uafhængigt af hinanden i går anbefalede, ville være et godt gennemsnitligt niveau for kommunernes kassebeholdning.
Rammer ikke serviceniveauet
Nedsættelsen af skatten ville hverken ramme servicen eller likviditeten, fordi vi alene har set på den udvikling i likviditeten, der har været over de seneste tre år, som ligger over 5.000 kroner per indbygger. Herefter har NB-Økonomi udregnet et årligt gennemsnit for overskydende likviditet.
Det vil sige, at en kommune, der er steget i likviditet per indbygger fra 3.000 kroner til 6.000 kroner har en årlig overskydende likviditet de seneste tre år på 333 kroner, mens en kommune, der er steget fra 5.000 til 8.000 har en overskydende årlig likviditet på 1.000 kroner per indbygger.
Derfor har alle medregnede kommuner en sikker kassebeholdning, og NB-Økonomi ser alene på skattenedsættelsen i den overskydende likviditet, uanset hvilket niveau, likviditeten ligger på, så længe den er over 5.000 kroner per indbygger.
Desuden har NB-Økonomi frasorteret kommuner, der fik et stort tilbageslag af udligningsreformen, og dermed kun ville kunne sænke skatten minimalt, eller slet ikke ville kunne sænke skatten.
Et vigtigt forbehold for analysen er, at der kan være lokale forhold som gør, at kommunen er nødsaget til at spare op, eksempelvis på grund af gældsafvikling eller kommende anlægsprojekter, og nogle steder, hvor kommunen har fået en hjælpende hånd fra puljemidler er særlige kompensationer, som ikke kan ses som en varig overfinansiering.
(Artiklen fortsætter under tabellen)
København kunne have Danmarks laveste udskrivningsprocent
Tallene viser, at København – selv når man medregner det beregnede tab fra udligningsreformen – kunne lave en skattenedsættelse på over en procent. Dermed kunne København have Danmarks laveste udskrivningsprocent, hvis de alene brugte deres overskydende likviditet på skattenedsættelser.
Også Ishøj Kommune syd for København, der fik en stor gevinst af udligningsreformen, ville have rigeligt med luft til at lave en mærkbar skattenedsættelse. Samsø, Egedal og Høje-Taastrup kan også lave en pæn skattenedsættelse, uden det vil ramme servicen i kommunen.
