Del artiklen:
Københavns Kommune kan som følge af en varig overfinansiering få Danmarks laveste udskrivningsprocent, uden det vil ramme hverken likviditeten eller kommunens serviceniveau.
Københavns Kommune kan som følge af en varig overfinansiering få Danmarks laveste udskrivningsprocent, uden det vil ramme hverken likviditeten eller kommunens serviceniveau. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Hvis kommunernes voksende pengekasser blev omsat til skattenedsættelser, ville 29 kommuner kunne sænke skatten uden at skære i kassen eller servicen. Og der vl stadig være en pæn likviditet på over 5.000 kroner per indbygger.

Af Peter Risager, [email protected]

En analyse foretaget af NB-Økonomi viser, at 29 kommuner kunne sænke skatten, uden at det ville ramme kassebeholdningen eller servicen. 11 kommuner kunne sågar sænke skatten med mere end 0,5 procent, og fem kommuner kan sænke skatten med mere end en procent.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter en række økonomer forleden advarede mod den stigende likviditet i kommunekasserne, som bliver kaldt uhensigtsmæssig for både samfundsøkonomien og styringsforholdet mellem stat og kommuner.

Blandt andre forskningschef ved det nationale center for velfærdsforskning VIVE, Niels Jørgen Mau Pedersen, kom derfor med en forsigtig opfordring til, at kommunerne kunne se på, om man kunne lave skattenedsættelser, i og med at overfinansieringen af kommunerne med udligningsreformen fra forrige forår er blevet gjort permanent.

Læs også:
Her er redskaberne til at bremse den stigende likviditet

På den baggrund har vi hos NB-Økonomi set på, hvilke kommuner, der kunne sætte skatten ned uden at ramme hverken kassebeholdningen eller servicen, og fortsat have en likviditet på over 5.000 kroner per indbygger.

Den minimale likviditet er sat til 5.000 kroner, fordi det er omtrent det niveau, som tre forskellige økonomer uafhængigt af hinanden i går anbefalede, ville være et godt gennemsnitligt niveau for kommunernes kassebeholdning.

Læs også:
Økonomer enige: Kommunernes stigende likviditet er uholdbar

Rammer ikke serviceniveauet

Nedsættelsen af skatten ville hverken ramme servicen eller likviditeten, fordi vi alene har set på den udvikling i likviditeten, der har været over de seneste tre år, som ligger over 5.000 kroner per indbygger. Herefter har vi udregnet et årligt gennemsnit for overskydende likviditet.

Det vil sige, at en kommune, der er steget i likviditet per indbygger fra 3.000 kroner til 6.000 kroner har en årlig overskydende likviditet de seneste tre år på 333 kroner, mens en kommune, der er steget fra 5.000 til 8.000 har en overskydende årlig likviditet på 1.000 kroner per indbygger.

Derfor har alle medregnede kommuner en sikker kassebeholdning, og vi ser alene på skattenedsættelsen i den overskydende likviditet, uanset hvilket niveau, likviditeten ligger på, så længe den er over 5.000 kroner per indbygger.

Desuden har vi frasorteret kommuner, der fik et stort tilbageslag af udligningsreformen, og dermed kun ville kunne sænke skatten minimalt, eller slet ikke ville kunne sænke skatten.

Et vigtigt forbehold for analysen er, at der kan være lokale forhold som gør, at kommunen er nødsaget til at spare op, eksempelvis på grund af gældsafvikling eller kommende anlægsprojekter, og nogle steder, hvor kommunen har fået en hjælpende hånd fra puljemidler er særlige kompensationer, som ikke kan ses som en varig overfinansiering.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

København kunne have Danmarks laveste udskrivningsprocent

Tallene viser, at København – selv når man medregner det beregnede tab fra udligningsreformen – kunne lave en skattenedsættelse på over en procent. Dermed kunne København have Danmarks laveste udskrivningsprocent, hvis de alene brugte deres overskydende likviditet på skattenedsættelser.

Også Ishøj Kommune, der fik en stor gevinst af udligningsreformen, ville have rigeligt med luft til at lave en mærkbar skattenedsættelse. Samsø, Egedal og Høje-Taastrup kan også lave en pæn skattenedsættelse, uden det vil ramme servicen i kommunen.

Til gengæld kan det give hovedpine i Finansministeriet, hvilket i sidste ende vil medføre skatteforhøjelser for borgerne i de kommuner, der ikke har råd til at sænke skatten. Hvordan det hænger sammen, kan du læse mere om her:

Læs også:
Forstå på tre minutter: Derfor presser kommunale skattelettelser råderumet

Udligning giver yderligere gevinst

Ud af de 29 kommuner, der har haft så stor en stigning i likviditeten, at de godt kunne gennemføre skattelettelser uden at ramme servicen, har 25 af kommunerne tilmed haft en gevinst på udligningsreformen, hvilket først kan ses i likviditetstallene for 2021.

Derfor kan en fjerdedel af landets kommuner på baggrund af vores analyse gennemføre en skattenedsættelse uden at komme i likviditetsvanskeligheder, fordi udligningsreformen vil overfinansiere dem yderligere, end kommunerne er blevet i de år, der indgår i opgørelsen.

Guldborgsund Kommune har allerede delvist udnyttet udligningsgevinsten til at give skattenedsættelser, men har ifølge vores opgørelse luft til yderligere en nedsættelse af skatten.

Kommunikationsmæssig udfordring

Som Niels Jørgen Mau Pedersen gjorde opmærksom på i forbindelse med en artikel her på sitet i går, kan der opstå kommunikationsvanskeligheder for landets byråd, når de gennemfører skattenedsættelser. Det skyldes, at borgerne som udgangspunkt vil opfatte en skattenedsættelse som en forringelse af servicen eller at pengene alternativt kunne bruges på bedre service.

Derfor er der en vigtig kommunikationsmæssig udfordring for byrådene eller landets borgmestre, når de vil gennemføre en skattenedsættelse  at overbevise borgerne om, at pengene alene tages fra en overfinansiering, og ikke fra den nuværende service eller kassebeholdningen.

Se under tabellen, hvordan vi har lavet analysen.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

På baggrund af tal fra Bolig- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal har vi set på udviklingen i likviditeten pr. indbygger efter kassekreditreglen.
 
Vi har startet med at frasortere kommuner, der ultimo 2020 havde en likviditet under 5.000 kroner per indbygger. Herefter har vi set på udviklingen i likviditeten fra 2017-2020 på den del af likviditeten, der ligger over 5.000 kroner per indbygger.

Det tal har vi omregnet til et samlet beløb for udviklingen i kommunens likviditet i alt. 

Herefter har vi fra meddelelsen om tilskud og udligning 2021 fundet hver kommunes udskrivningsgrundlag. Den overskydende likviditet har vi divideret med kommunens udskrivningsgrundlag og ganget med 100 for at finde den mulige skattenedsættelse i procent. 

Herefter har vi fra de kommunale nøgletal trukket tal for kommunernes skatteændring fra 2017 til 2021 for at give et overblik over, hvor der allerede er gennemført skattelettelser. 

Til sidst har vi fundet hver kommunes beregnede tab på udligningsreformen fra Finansministeriet, og opgjort det som andelen af udskrivningsgrundlaget for at se på, hvor hårdt hver kommune rammes af udligningsreformen i forhold til det nuværende udskrivningsgrundlag. Her har vi pillet kommuner ud af opgørelsen, som har haft et tab på udligningsreformen, der overstiger den mulige skattenedsættelse, eller som kun ville kunne lave en meget skattenedsættelse på baggrund af den beregnede effekt af udligningsreformen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her