Del artiklen:
Daværende statsminister og minister for offentlig innovation, Lars Løkke Rasmussen (V) og Sophie Løhde (V), præsenterede i 2018 planen Bedre Balance II, der skulle skabe 500-1.000 nye studiepladser i provinsen. I 2020 blev der optaget 94 nye studerende.
Daværende statsminister og minister for offentlig innovation, Lars Løkke Rasmussen (V) og Sophie Løhde (V), præsenterede i 2018 planen Bedre Balance II, der skulle skabe 500-1.000 nye studiepladser i provinsen. I 2020 blev der optaget 94 nye studerende. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selvom VLAK-regeringen med Bedre Balance II ville skabe 500-1000 studiepladser i yderkommunerne, blev der kun optaget 94 nye studerende på uddannelsesstationerne i yderkommunerne i 2020.

Af Peter Risager, [email protected]

VLAK-regeringens hensigt om at skabe 500-1.000 nye studiepladser udenfor de store universitetsbyer er på ingen måde gået efter planen, og i 2020 blev der kun optaget meget få studerende på de nye uddannelsessteder. To steder blev der optaget 0 nye studerende i 2020.

Det viser et svar i Folketinget fra Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til SF’s Astrid Carøe. Særligt på professionshøjskolerne er optaget lavt, og konkret skriver ministeren i sit svar til folketinget om professionshøjskolerne, at:

“Ses der alene på nuværende uddannelsesstationer etableret af professionshøjskolerne i regi af Bedre Balance II, dvs. eksklusiv uddannelsesstationer som er omlagt til ordinære udbud, blev der i 2019 optaget 13 studerende. De 13 studerende fordeler sig på diplomingeniør i produktionsteknik i Horsens (5 studerende) og serviceøkonom i Svendborg (8 studerende).”

null
I et folketingssvar fra uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan man se, hvor mange studerende, der blev optaget på uddannelsesstationerne, som blev oprettet i forbindelse med VLAK-regeringens Bedre Balance II fra 2018.

Uddannelser koncentreres på færre kommuner

Samtidig oplyser uddannelse- og forskningsministeren i et andet svar til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, at antallet af uddannelsesinstitutioner i provinsen generelt er faldet mærkbart over de seneste 40 år.

Konkret var der i 1980 57 kommuner, der kunne tilbyde videregående uddannelse. Det tal er i 2019 faldet til 41 kommuner. Dermed viser svaret, at de videregående uddannelser i stigende grad koncentreres på færre kommuner, og at det bliver vanskeligere at tage en videregående uddannelse, når man bor i yderkommunerne.

Særligt de mellemlange videregående uddannelser såsom folkeskolelærer, politibetjent eller sygeplejerske er faldet drastisk fra 54 kommuner til 38 kommuner.

Svarene kommer efter Kaare Dybvad i et interview med NB-Økonomi for halvanden måned siden lagde op til, at regeringen forbereder en ny udflytning af uddannelsespladser. Her lagde han netop fokus på de mellemlange videregående uddannelser.

Læs også:
Minister lægger ny kurs for regeringens samarbejde med kommunerne

null
Antallet af kommuner, hvor man kan tage en videregående uddannelse er faldet med næsten en tredjedel over de seneste 40 år.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her