Del artiklen:
Det er ifølge forfatter et problem, når velstillede klumper sig sammen i bestemte områder. Strandvejen her nord for København er landskendt som rigmandsvej.
Det er ifølge forfatter et problem, når velstillede klumper sig sammen i bestemte områder. Strandvejen her nord for København er landskendt som rigmandsvej. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er stigende tendens til, at velhavere bosætter sig i de samme områder. Det er et problem for kommunerne, mener forfatter. Nej, siger konservativ borgmester og afviser tale om rigmandsghettoer.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, [email protected]

Det er noget skidt for sammenhængskraften og solidariteten blandt borgerne i kommunerne, når de vellønnede og veluddannede bosætter sig i enklaver.

Det mener forfatter og journalist Lars Olsen, som har skrevet flere bøger om ulighed og er blevet en slags ekspert på området. Han udtaler sig på baggrund af nye tal fra AE Rådet, der tydeligt viser, at nogle sogne er blevet områder primært for velstillede.

“Set over år er der en betænkelig tendens til, at de velstillede klumper sig sammen i bestemte områder. Især i Storkøbenhavn og Aarhus er der kommet nogle markante rigsmandsområder,” siger Lars Olsen og fortsætter:

“Tag for eksempel Hellerup nord for København. Her skal man ikke mange årtier tilbage, før folk med almindelige indtægter havde råd til at bo i etagebyggerierne bag ved Strandvejsvillaerne ved Øresund.”

Læs også:
Her er rigmands-enklaverne

Lars Olsen kalder det en “social osteklokke”, når mange rige bor i samme område. Og han anser det for at være et problem.

“Problemet med de udprægede rigmandsområder er, at de velstillede mister kendskabet til andre samfundsgruppers levevilkår.”

“Når akademikeren med det gode job kommer til forældremøde og ikke møder rengøringsassistenten, som er i klemme på jobcentret, så mister de følingen med de dårligst stillede. De havner i en social osteklokke,” siger Lars Olsen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Han ser en stor fare for “mere skæve beslutninger”, når direktører, professorer, ledende embedsmænd og andre kun møder ligestillede i idrætsforeningen, skolen eller til vejfesten.

“Hvor galt det kan gå, når eliten mister forbindelsen til folket, så vi med afskaffelsen af efterlønnen. Her troede man i toppen af samfundet, at man uden problemer kunne afvikle efterlønnen og hæve pensionsalderen. Det så fint ud i et regneark.”

“Men det viste sig jo, at det gav mange lønmodtagere stor frustration og utryghed. Og derfor blev det til elitens overraskelse en ekstrem gamechanger i dansk politik, da Socialdemokratiet spillede ud med sit forslag om ’Arne-pensionen’,” siger Lars Olsen.

Borgmester afviser

Ifølge nye tal for indkomsterne blandt borgerne, så ligger fem af landets ti rigeste sogne i Gentofte Kommune nord for København. Og Gentofte er ifølge Lars Olsen blevet et velhaver-reservat.

“Gentofte var for 30 år siden en meget mere blandet kommune med markante arbejder-områder som for eksempel Vangede beskrevet af Dan Turèll,” siger Lars Olsen og fortsætter:

“Med tiden er Gentofte blevet sådan et velhaver-reservat. Det er sket over mange år, fordi folk med mange penge er søgt dertil.”

Gentoftes mangeårige konservative borgmester Hans Toft bryder sig ikke om, at kommunen bliver stemplet som velhaver-reservat.

“Borgerne vælger selv, hvor de bor, og det gælder alle steder her i landet – også i Frederikshavn, Tønder og Svendborg og andre kommuner. I vores kommune også med borgere med høje indkomster,” skriver Hans Toft til NB-Kommune og fortsætter:

“Men det betyder ikke, at Gentofte Kommune ikke er en mangfoldig kommune, hvor ca. 40 procent af boligerne er lejede lejeboliger, som er underkastet samme reguleringsbegrænsninger som i København, Gladsaxe, Rødovre og andre omegnskommuner. Det er vanskeligt at se, hvorfor denne boligsammensætning skulle være ‘usund’ endsige udtryk for, at nogen ‘klumper sig sammen’.”

Nogle mener, at det er noget vigtigt dansk, at direktøren og renovationsarbejderen spiller i samme fodboldklub og deres børn går i samme skole. Anser du den sociale blanding for at være vigtig?

“Det er et mærkværdigt spørgsmål, baseret på fordomme og fokuserende éntydigt på økonomi og gennemsnitstal. Jeg erindrer i denne forbindelse om, at 61 procent af samtlige skatteydere i Gentofte Kommune har en indkomst på niveau med eller under en sygeplejerske, lærer og pædagog,” skriver Hans Toft.

Hvad betyder det her for den sociale sammenhængskraft – solidaritet om man vil – at nogle områder så at sige er blevet lukkede rigmandsklubber?

“Intet er lukket. Og i øvrigt er det vanskeligt at se, hvordan det skulle udtrykke manglende social sammenhængskraft og manglende solidaritet, at ‘kun’ ca. 60 procent af samtlige Gentofte Kommunes indkomstskatter betales i udligningsskat til andre kommuner,” skriver Hans Toft.

Han gør opmærksom på, at med den nye udligningsreform “betaler Gentofte Kommunes borgere hvert år ca. 3,5 milliarder kroner til andre kommuner. Det betyder også, at Gentofteborgerne hvert år fra 1. januar til 7. august betaler indkomstskat til andre kommuner og først efter 7. august betaler skat til deres egen kommune.”

Opmærksomhed i kommunerne

Lars Olsen mener, at man i byråd og i forvaltningerne i kommunerne gør klogt i at holde øje med, hvordan beboersammensætningen ændrer sig over tid.

“Kommuner med rigmandsenklaver vil gøre klogt i via blandt andet skolepolitikken at sørge for, at beboerne bliver blandet,” siger Lars Olsen og fortsætter:

“Eksempelvis har jeg lokalt oplevet i Humlebæk i Fredensborg Kommune, at tre skoler skulle lægges sammen til to. På to af skolerne havde forældrene almindelige indtægter, og så var der en udpræget velhaverskole. Her havde nogle planer om at lade velhaverskolen i fred og slå de to almindelige skoler sammen. Men heldigvis besluttede byrådet, at velhaverskolen blev lagt sammen med en af de almindelige skoler,” fortæller Lars Olsen.

Han siger, at især boligpolitikken i en kommune har stor betydning for at skabe et i hans øjne gunstigt mix af indbyggere.

“Store kommuner som København og Aarhus har stadig chancen for at vende udviklingen, så også almindelige mennesker har råd til at bo der. I den sammenhæng er det jo interessant, at den nye indenrigsminister Kaare Dybvad (S) taler om, at han godt kan se almene boliger på Strandvejen (Nordsjælland, red.) for sig,” siger Lars Olsen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her