Del artiklen:
Erfaringsnetværket, som Københavns Kommunes Socialforvaltning har taget initiativ til, er et løst koblet netværk på tværs af landet. (model/arkivfoto)
Erfaringsnetværket, som Københavns Kommunes Socialforvaltning har taget initiativ til, er et løst koblet netværk på tværs af landet. (model/arkivfoto) - Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Et løst koblet netværk af indkøbere på socialområdet deler erfaringer og værktøjer på tværs af kommuner, når landet åbnes efter corona, og man igen mødes fysisk.

Af Steen Houmark, [email protected]

Der bliver årligt indkøbt for omkring 40 milliarder kroner på det specialiserede socialområde og kommunerne er storindkøbere blandt såvel kommunale, selvejende og private kommercielle tilbud.

De senest år har der i medierne været en række sager, der illustrerer udfordringerne på markedet. Det skriver OPS-Indsigt.

Først sagerne omkring kommunernes brug af handicapkonsulenter og senest et halvt år med en debat om, hvorvidt private tilbud må trække overskud ud af deres virksomhed.

Begge eksempler har afstedkommet en gevaldig debat, hvor det nogle gange er svært at finde ud af, hvad der er op og ned. Det bliver heller ikke lettere af, at eksperterne, fagfolkene og embedsværket har svært ved selv at navigere i det specialiserede socialområde.

Vil afdække, hvad kommunerne får for pengene

Det er blevet kaldt komplekst, kostbart og uigennemskueligt for de fleste. Uanset om det sociale tilbud er kommunalt, selvejende eller privat er der huller i afdækningen mellem ydelse, pris og leveret kvalitet. 

Det er en af grundene til, at Københavns Kommunes Socialforvaltning har taget initiativ til et erfaringsnetværk, som skal forbedre indkøbsproceduren og dermed sikre den bedst mulige kvalitet til borgerne. 

Her har man sammen med 20 andre kommuner sat sig for at få afdækket, hvad pengene egentlig går til på det specialiserede socialområde.

Det spørgsmål kan kun få kommuner svare på, når det handler om socialfaglige indsatser, for det halter ofte med økonomisk og kvalitetsmæssig gennemsigtighed: Hvor mange penge går til den direkte støtte eller leverance til borgeren? Og hvor mange penge går til alt muligt uden om?

Har drøftet kontraktparadigmer

”Vi er som kommuner forpligtet til at benytte økonomien med fornuft og vide om, hvad pengene går til, men det ved man desværre ikke altid,” siger Kasper Riedl, indkøbschef i Københavns Kommunes Socialforvaltning.

Erfaringsnetværket, som Københavns Kommunes Socialforvaltning har taget initiativ til, er løst koblet sammen og intuitivt med kommuner spredt ud over landet – store som små – der allerede har tilsluttet sig. 

Gruppen har blandt andet et mailspor, hvor der er aktivitet med deling af metoder og værktøjer som eksempelvis kontraktskabeloner.

”Vi har bl.a. drøftet kontraktparadigmer og i stedet for at opfinde den dybe tallerken alle steder, så deler medlemmerne kontraktparadigmer på eksempelvis paragraf 108,” fortæller Kasper Riedl til OPS-Indsigt.

En invitation til dialog med de private

Netværkets medlemmer er meget forskelligt placeret i kommunernes organisation, og det giver sig udslag i forskellige behov, men fælles er behovet for sparring og deling af viden.

”I en kommune sidder f.eks. en person i en centraladministration og har fået opgaven som kontraktforhandler uden at kende den socialfaglige kontekst, og her har man i den grad brug for sparring fra medlemmer i vores netværk,” siger Kasper Riedl.

Det er planen at netværket starter op, når landet åbner og så er tanken at stafetten skal gå fra kommune til kommune, ” Og her kunne vi fx få besøg af en eller flere private leverandører, der kunne dele deres udfordringer, ved at være i dialog med forskellige kommuner,” siger Kasper Riedl.

Læs meget mere om netværket og tankerne bag på OPS-Indsigt (kræver abonnement).

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her