Del artiklen:
KL-toppen er klemt af de store mindreforbrug på service på grund af corona-krisen.
KL-toppen er klemt af de store mindreforbrug på service på grund af corona-krisen. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

KL’s manglende kamp for at få lov til at rulle ubrugte servicemilliarder ind i 2021 og 2022 skyldes frygten for, at kommunerne blot får deres egne penge tilbage ved forårets økonomiforhandlinger. Det skriver NB-Mediers chefredaktør Arne Ullum i denne analyse.

Af Arne Ullum, [email protected]

Umiddelbart kan det undre, at KL-toppen tøver med at kræve uforbrugt serviceramme fra 2020 skubbet ind i de kommende år.

Forklaringen er ifølge NB-Økonomis oplysninger en frygt for, at regeringen vil bruge den slags engangsløft som argument for at give kommunerne et mindre varigt løft. På den måde vil det ende med, at kommunerne godt nok får friere rammer i 2022, men så får smerten i 2023, hvor engangsløftet er væk igen.

Eller sagt på en anden måde. At regeringen forsøger at give kommunerne deres egne penge tilbage ved forårets økonomiforhandlinger.

Når KL’s næstformand Martin Damm i dagens artikel her på NB-Økonomi kun kan svinge sig op til et “fint nok” i forhold til at kommunerne får lov til at skubbe den ubrugte servicerammen ind i 2021, så hænger det angiveligt sammen med to forhold.

Det første er, at kommunerne også i 2021 meget vel kan ende med et mindreforbrug på servicerammen, simpelthen fordi nedlukningen i første kvartal og til dels andet kvartal ender med at aflyse eller udskyde så mange udgifter, at det end ikke kan opvejes af ekstraudgifter til rengøring og andre coronatiltag.

Hvis kommunerne så får de uforbrugte 2,7 milliarder lagt oveni servicerammen for 2021, så kan det skabe forventninger om serviceforbedringer og ekstra coronatiltag, som kommunerne i mange tilfælde ganske enkelt ikke kan levere.

Ikke fordi der mangler penge, men fordi det i praksis er svært at ansætte personale eksempelvis til første juni, og så afskedige de samme mennesker med fratrædelse ved udgangen af året, så de ikke belaster regnskaberne i 2022.

Regeringen tør ikke kritisere kommuner for overforbrug i 2021

Samtidig er analysen i KL angiveligt, at risikoen for sanktioner for overforbrug på servicerammen i 2021 reelt ikke eksisterer, selv ikke hvis sanktionerne pludseligt er væk, så kommunerne kan sætte gang i alle de udskudte serviceopgaver og dermed overskride servicerammen med eksempelvis en milliard kroner.

Logikken er, at både regeringen og et stort flertal i Folketinget igen og igen har kritiseret kommunerne for at gøre for lidt i forhold til corona. Derfor vil det – lyder logikken – blive helt absurd, hvis regeringen i foråret 2022 straffer kommunerne for at have gjort for meget.

Afslører forståelseskløft mellem kommunerne og Folketinget

Når KL går på listefødder i forhold til mindreforbruget på service, så skyldes det i høj grad også frygten for den forståelseskløft, som der er mellem kommunerne og Folketinget.

Et godt eksempel er Folketingets seneste pulje til velfærdstiltag i folkeskolerne på 187 millioner kroner svarende til cirka 100.000 kroner til en gennemsnitsskole eller cirka 0,3 procent af de samlede folkeskoleudgifter.

Folketingets opfattelse af, at aftalen var betydningsfuld, står rent faktuelt i skærende kontrast til, at folkeskoleområdet kommer ud af 2020 med et mindreforbrug på over 300 millioner kroner, og en meget stor del af de penge nu ligger som opsparing ude hos den enkelte skoleleder.

Langt de fleste skoleledere har altså haft penge nok til at give børnene en pizza eller nogle af de andre sociale tiltag, som har været foreslået.

KL-toppen frygter, at et mindreforbrug i både 2020 og eventuelt 2021 vil få Folketinget til at vedtage stadig flere puljer, som detailstyrer, hvad kommunerne og de enkelte institutioner skal bruge pengene til.

Det er også baggrunden for, at KL gør alt for at understrege, at mindreforbruget kun er omkring en procent, og at en femtedel af det mindreforbrug skyldes færre udgifter til snerydning og saltning, som KL-næstformand, Martin Damm udtalte i går til NB-Økonomi.

Læs også:
Kommunerne sparede 2,7 milliarder på service i 2020

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her