Del artiklen:
Fra 2021 skal Fredericia Musicalteater producere og præsentere et musicalrepertoire. Forestillingerne kan bestå af både nye produktioner og genopsætninger af repertoiret fra det tidligere Fredericia Teater, og teatret skal også producere musicals for børn. Billedet stammer fra verdenspremieren på mareridtsmusicalen Ole Lukøje 27. februar 2015.
Fra 2021 skal Fredericia Musicalteater producere og præsentere et musicalrepertoire. Forestillingerne kan bestå af både nye produktioner og genopsætninger af repertoiret fra det tidligere Fredericia Teater, og teatret skal også producere musicals for børn. Billedet stammer fra verdenspremieren på mareridtsmusicalen Ole Lukøje 27. februar 2015. - Foto: Foto: Søren Malmose fra facebook.com/fredericiateater

Kulturministeren har sammen med sine politiske kollegaer besluttet at give tilskud til etableringen af et nyt musicalteater i Fredericia de næste fire år.

Af Lene Vind,

Der kommer liv i Fredericia Teater igen, når det genopstår som musicalteater med succeser som dukkemusicalen “Avenue Q” eller helt nye produktioner indtager scenen i den kommende sæson.

I 2021-2024 vil det nye teater, Fredericia Musicalteater, få et statsligt udviklingstilskud på 8,7 mio. kr. årligt. Og det sker med henblik på, at teatret kan kvalificere sig til at blive omfattet af scenekunstlovens §5.

Bag beslutningen står regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne.

”De store kulturoplevelser er bestemt ikke kun noget, der hører hjemme i hovedstaden. Fredericia har før bevist, at de har været garant for at skabe musicals, der er nået ud til et bredt udsnit af borgere. Det mener jeg og mine politiske kollegaer, at de også skal have mulighed for i fremtiden,” siger kulturminister Joy Mogensen (S) i en pressemeddelelse.

Lokalt benarbejde

For knapt et år siden, gik Fredericia Teater konkurs og siden har der været gang i benarbejdet for at genrejse teatret, som havde §5-status og dermed fik statsstøtte. En status, som andre regionale teatre også var interesserede i at overtage.

Fredericia Byråd vedtog et budget, hvor der er afsat 11 millioner kroner årligt til det nye teater. De lokale politikerne bad om foretræde på Christiansborg for partiernes kulturordførere og kulturminister Joy Mogensen. Og nu er driftstilskuddet en realitet.

Læs også artiklen: https://www.nb-kommune.dk/2021/01/21/kommune-hjaelper-teaterbestyrelse-i-gang/

Som grundlag for tilskudsudbetalingen i udviklingsperioden 2021-2024 indgås en udviklingsaftale mellem Kulturministeriet, Fredericia Kommune og Fredericia Musicalteater.

I udviklingsperioden vil Kulturministeriet følge teatrets udvikling tæt. I løbet af udviklingsperioden skal Fredericia Musicalteater evalueres med henblik på, at teatret kan blive omfattet af scenekunstlovens § 5.

Fakta fra aftalen

  • I 2021-2024 ydes et generelt statsligt driftstilskud på 8,6 mio. kr. årligt til udvikling af Fredericia Musicalteater.
  • Det er en forudsætning for det statslige tilskud, at Fredericia Kommune yder et driftstilskud på mindst 11,0 mio. kr. årligt.
  • En eventuel forhøjelse af tilskuddet fra Fredericia Kommune vil ikke udløse et højere statsligt tilskud.
  • Musicaludviklingscentret, Uterus fortsætter i regi af Fredericia Musicalteater og i samarbejde med Den Danske Scenekunstskoles musicalakademi. Bevilling hertil på 0,7 mio. kr. årligt indgår i driftstilskuddet til Fredericia Musicalteater.
  • Ultimo 2023 evalueres teatrets potentiale. Evalueringen omfatter:
    • En udtalelse fra Statens Kunstfond om, hvorvidt Fredericia Musicalteater har et tilstrækkeligt højt niveau og kan påtage sig ansvar for at udvikle musicalgenren i Danmark.
    • En økonomisk vurdering Fredericia Musicalteater.
  • Med positive vurderinger kan Fredericia Musicalteater tildeles et fast statsligt tilskud i henhold til scenekunstlovens § 5.

Læs hele aftalen her.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her