Del artiklen:
VIVE har undersøgt tre indsatser over for negativ social kontrol og radikalisering. (Arkiv)
VIVE har undersøgt tre indsatser over for negativ social kontrol og radikalisering. (Arkiv) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

VIVE har undersøgt tre indsatser over for negativ social kontrol og radikalisering. Det er sær afgørende, hvilke mennesker der arbejder med målgruppen. Egne erfaringer med negativ, social kontrol kan bidrage positivt.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

Det er vanskeligt at skubbe til holdninger og få mennesker til at ændre adfærd. 

Men det har netop været målet i to indsatser imod negativ social kontrol, der var en del af ’Den nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol’. Indsatserne var blandt andet baseret på dialog, workshops og erfaringer fra andre, der selv har været udsat for negativ social kontrol.

VIVE har undersøgt de to indsatser for SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og undersøgelsen viser, at især én faktor er helt central i arbejdet – nemlig de mennesker, der varetager det konkrete arbejde med at påvirke holdninger hos målgruppen.
“De rigtige mennesker kan fremme en indsats, og det er ikke bare et spørgsmål om at have de rette kvalifikationer. De skal også have et engagement i det emne, indsatsen handler om, og måske være nogen, som målgruppen kan se sig selv i,” siger seniorforsker Anika Liversage fra VIVE, der har stået i spidsen for undersøgelsen, i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

“Får målgruppen for eksempel en oplevelse af, at nogen reelt forsøger at opdrage eller ændre dem, kan de lægge afstand til indsatsen.”
Workshop og dialog
I den ene af de to indsatser arbejdede man via workshops for børn og forældre på at rykke holdninger i forhold til emner som ligestilling og individuelle rettigheder for at styrke etniske minoritetsunges selvbestemmelse.
Den anden baserede sig på erfaringer fra mennesker, der selv havde oplevet negativ social kontrol, til at støtte andre unge til at tage opgør med undertrykkende normer.
VIVEs undersøgelse omfatter desuden en tredje indsats, som dog adskiller sig, da den netop ikke havde et mål om at påvirke holdninger. I denne indsats ønskede man via workshops på uddannelsesinstitutioner at forebygge radikalisering og ekstremisme.
Respekt og tillid er vigtigt
Skal man have held med en indsats, er det vigtigt, at målgruppen føler sig behandlet med respekt og har tillid til både afsenderen af indsatsen og dagsordenen for den. Det kan også være vigtigt at give plads til, at deltagerne for mulighed for at fortælle om deres erfaringer – eksempelvis med at føle sig udsat for diskrimination.

Det er meget vanskeligt at skabe forandringer i en målgruppes kerneværdier. Derfor kan det virke hæmmende for en indsats, hvis netop den forandring er målet. Det er også vanskeligt at ændre folks adfærd eller holdninger, hvis de – som det oftest er tilfældet – vender tilbage til den samme virkelighed og hverdag som før indsatsen.
“Vi kan ikke gå ud fra, at kortvarige og enkeltstående indsatser som de tre, vi har undersøgt, generelt kan rykke ved personers grundlæggende livsanskuelser. Men indsatserne kan alligevel godt gøre en positiv forskel, fordi de for eksempel kan skabe rum for dialoger om væsentlige emner,” siger Anika Liversage.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her