Del artiklen:
Odense er nomineret til årets dårligste kommune til bybevaring og i begrundelsen bliver nævnt byggeriet af to ti meter høje bygninger, hvor der er en bevarende lokalplan for kvarteret Gerthasminde. Billedet til højre forestiller det kommende byggeri.
Odense er nomineret til årets dårligste kommune til bybevaring og i begrundelsen bliver nævnt byggeriet af to ti meter høje bygninger, hvor der er en bevarende lokalplan for kvarteret Gerthasminde. Billedet til højre forestiller det kommende byggeri. - Foto: www.arkitekturoproeret.dk

Borgerne har nomineret fem byer i Arkitekturoprøret Danmarks afstemning om, hvilken kommune der løber med den tvivlsomme titel som årets dårligste kommune til bybevaring. Og i Odense har det udløst debat om sagen.

Af Lene Vind,

Der er stor uenighed om den nominering, som borgere i Odense har formuleret til folkebevægelsen Arkitekturoprøret Danmarks konkurrence om den dårligste kommune til bybevaring.

I begrundelsen for nomineringen kritiseres et kommende byggeri af to firkantede boligblokke i ti meters højde midt i et kulturhistorisk miljø i Odense.

”Sideløbende med, at Odense Kommune i 2020 har formuleret visioner om bybevaring i en ny, arkitekturstrategi, arbejder forvaltningen på at amputere en bevarende lokalplan for kvarteret Gerthasminde, der netop skulle sikre dette område af Odense, der i sit arkitektoniske udtryk er af allervigtigste nationale betydning,” hedder det i nomineringen.

Uenighed om politisk beslutning

At Odense er indstillet som en af kandidaterne til konkurrencen om årets dårligste kommune til bybevaring, har fået byrådsmedlem Anders W. Berthelsen (S) til at kritisere folkebevægelsens formand, Jep Loft.

”Hvis der er lidt format over dig, trækker du din nominering tilbage og erkender, at det var en fejl, da det pågældende byggeri ved Gerthasminde som nævnt hverken er besluttet eller bygget,” skriver Anders W. Berthelsen i en kommentar til nomineringen.

Kommentaren har fået en af de odenseanere, som formodentlig står bag nomineringen, til at grave dybere i kritikken af det kommende byggeri.

“Det er korrekt, at det pågældende byggeri endnu ikke er bygget, men at det ikke skulle være politisk besluttet, er direkte usandt. Det ER politisk besluttet, at bygherre skal have lov at opføre de to punkthuse,” skriver René Brandenborg, som sidder i bestyrelsen for Gerthasminde Beboer- og Grundejerforening.

Han mener, at den politiske beslutning om byggeriet ikke fremgår af et udvalgsreferatet og at sagen er blevet holdt skjult for pressen og dem, der har klaget over byggeriet.

“Det er en betændt politisk sag, som ingen anden politiker vil røre med en ildtang,” slutter René Brandenborg.

NB-Kommune skal gøre opmærksom på, at påstanden om, at der er truffet en beslutning og at det er en politisk beslutning, står for René Brandenborgs egen regning og at der ikke foreligger dokumentation for den påstand.

Debatten kan fortsætte til 28. februar 2021, hvor det bliver afgjort, om Odense vinder eller det i stedet bliver Aarhus, Horsens, København eller Silkeborg. Se afstemningen her.

Tilføjelse: Efter artiklens offentliggørelse, har vi tilføjet et afsnit, der præciserer at der ikke foreligger dokumentation for, at det er en politisk beslutning.