Del artiklen:

Der er varsel om snestorm på Bornholm, og også Trekantsområdet kan se frem til kraftigt snefald onsdag.

Af NB-Kommune,

Onsdag kommer der en hel del sne til Bornholm, og der hænger et varsel for snestorm over området, som ser ud til at vare hele dagen.

I resten af landet drysser sneen, mens der i Trekantsområdet i Jylland er varsel ude om kraftigt snefald.

Det fortæller Mette Tilgaard Zhang, vagthavende ved Danmarks Meteorologisk Institut (DMI).

– Det er mest skyet med lidt let snedrys, især på Sjælland, Lolland og Falster. I Jylland bevæger der sig en del snebyger ind over Trekantsområdet, som kan kaste en del sne af sig. Derfor har vi i det område et varsel ude, som løber frem til formiddag.

– Det er Bornholm, der står mest for skud, siger hun.

Varslet for snestorm på Bornholm ventes at vare frem til midnat, oplyser Mette Tilgaard Zhang.

Over hele landet bliver onsdag endnu en kølig dag med temperaturer på omkring to minusgrader.

– I aften og nat ligner det til dels klart vejr, men også snebyger en del steder, mest på Bornholm. Der ser temperaturen ud til at blive mellem fire og ti minusgrader, siger Mette Thilgaard Zhang.

På Bornholm ligger der 10 til 15 centimeter sne, og blæsten er taget af, oplyser kommunens vintertjeneste til TV2 Bornholm.

– Men der er dog stadig fygning flere steder, og hvis vi ikke kører hele tiden, så er der stadig nok vind til, at det hele fyger til, siger vagthavende Hanne Carlsen til mediet onsdag morgen.

Sneen er ved at blive fjernet fra de store veje på øen.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her