Del artiklen:
Dansk Folkeparti er ifølge kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl afvisende overfor Venstres vidtgående forslag til at udvide frikommuneforsøg, fordi det kan skade kvaliteten af den service, som borgerne får.
Dansk Folkeparti er ifølge kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl afvisende overfor Venstres vidtgående forslag til at udvide frikommuneforsøg, fordi det kan skade kvaliteten af den service, som borgerne får. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Mens De Radikale ser frem til skærpet debat om frikommuner, så er Dansk Folkeparti afvisende overfor Venstres forslag.

Af Arne Ullum, [email protected]

Dansk Folkeparti er direkte afvisende overfor Venstres meget vidtgående forslag til nye frikommuneforsøg, og dermed tyder intet på, at Venstre kan samle blå blok om et fælles forslag.

Kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) siger, at partiet gerne vil være med til at fjerne unødvendigt bureaukrati, men at man er optaget af at sikre borgernes retssikkerhed.

“Vi er bekymret for, om man kan sikre kvaliteten for alle borgere,” siger han.

Dansk Folkeparti stod udenfor aftalen om frikommuneforsøg på ældreområdet netop på grund af frygten for, at nogle ældre vil få dårligere service, når kommunerne bliver fritaget for centralt fastsatte krav og regler.

Radikal ordfører ser frem til debat

Dansk Folkepartis afvisning er afgørende, fordi den radikale kommunalordfører Kathrine Olldag åbner en dør for radikal støtte. 

Hun syntes dog, det er påfaldende, at forslaget først kommer, efter Venstre har forladt regeringskontorerne, og efter partiet valgte at stå udenfor aftalen om frikommuneforsøg på ældreområdet, fordi lovkravet om frit valg for ældre i frikommunerne var ændret til en målsætning i aftaleteksten.

“Jeg glæder mig som et lille barn juleaften til den her debat. Så kan det være, at vi kan begynde at tage nogle af alle de rapporter fra de tidligere frikommuneforsøg alvorligt. I dag ligger de bare og samler støv i Indenrigsministeriets skuffer,” siger hun.

Kathrine Olldag understreger, at Venstres forslag ikke har været behandlet i den den radikale gruppe, men siger at de radikale grundlæggende er positive overfor at styrke det kommunale selvstyre.

“Så jeg vil ikke udelukke at vi kunne støtte et relativt vidtgående forslag,” siger hun.

Facit er derfor, at Venstres forslag kun kan samle flertal, hvis Venstre kan hente støtte hos SF, der det seneste halvandet år har markeret sig som regeringens mest loyale støtteparti, hvilket blandt andet er blevet belønnet med socialdemokratisk støtte til centralt fastsatte minimumsnormeringer for dagtilbudsområdet.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her