Del artiklen:
En aktindsigt, som A4 Arbejdsmiljø har fået, viser, at Arbejdstilsynet 48 gange i 2020 har truffet afgørelser om brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med vold og traumatiske episoder på bosteder for psykisk syge. (Arkiv)
En aktindsigt, som A4 Arbejdsmiljø har fået, viser, at Arbejdstilsynet 48 gange i 2020 har truffet afgørelser om brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med vold og traumatiske episoder på bosteder for psykisk syge. (Arkiv) - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

En aktindsigt viser, at i et ud af fem tilfælde sker voldelige episoder på psykiatriske bosteder, når medarbejderne arbejder alene. Erhvervspsykolog mener, at det er afgørende for medarbejdernes tryghed, at de ikke arbejder alene.

Af Citathistorie fra andet medie,

Da den 29-årige Yamma Ahamadzai blev dræbt af en beboer på et bosted i Fårevejle 30. december 2020, blev de ansatte på landets bosteder endnu engang mindet om, at det kan være med livet som indsats, at de trækker i arbejdstøjet.

Yamma Ahamadzai blev den sjette dræbte på et bosted i socialpsykiatrien siden 2012. Nu viser en aktindsigt, som A4 Arbejdsmiljø har fået, at Arbejdstilsynet 48 gange i 2020 har truffet afgørelser om brud på arbejdsmiljøloven i forbindelse med vold og traumatiske episoder på bosteder for psykisk syge.

A4 Arbejdsmiljø har spurgt Pernille Rasmussen, der er erhvervspsykolog hos Grow People, hvordan det er at gå på arbejde et sted, hvor man risikerer vold og trusler.

– Det kan være angstprovokerende og en stressfaktor at arbejde sådan et sted. Det gælder ikke kun for ansatte på bostederne, men også for eksempelvis fængels- og politibetjente. Men det behøver ikke at være utrygt, hvis arbejdspladsen har det rigtige setup. Vi ved blandt andet, at det er meget mere stressende at være alene i modsætning til at være flere om eksempelvis en beboer. Du ser heller aldrig en politibetjent være alene på patrulje.

Da Yamma Ahamadzai blev dræbt var han netop alene på arbejdet. Aktindsigten fra Arbejdstilsynet viser, at i ét ud af fem tilfælde arbejdede ansatte alene med svære psykiatriske beboere, da de blev udsat for voldelige overfald.

Alarmknap og krisepsykolog

Erhvervspsykologen peger på flere omstændigheder på arbejdspladsen, der kan gøre medarbejderne mere trygge.

– Et setup i form af et nødberedskab eller en hjælpeforanstaltning i form af en alarmknap, er meget vigtig for at skabe tryghed, siger Pernille Rasmussen og peger på, at det også er vigtigt, at arbejdspladsen tænker i forebyggelse.

–  Det kan være i form af, at man har personale, der er uddannet i konflikthåndtering, og at der er tilknyttet læger og psykiatere, der løbende er i kontakt med de beboere, der er udadreagerende. Og så er det naturligvis også vigtigt, at beboerne er velbehandlede.

Ud over forebyggelse fortæller Pernille Rasmussen, at det også er tryghedsskabende, at medarbejderne har mulighed for at tale med nogen – ikke kun hvis der opstår ubehagelige episoder, men også hvis der er risiko for det.

– Som medarbejder skal man kunne gå et sted hen med sine bekymringer og tanker. Det kan eksempelvis være, at der skal være nem adgang til en krisepsykolog. Det er meget vigtigt, at medarbejderne ikke får fornemmelsen af, at de blot skal bide tænderen sammen, og det er et ledelsesansvar.

Synligt setup skaber tryghed

Dernæst peger Pernille Rasmussen på, at ledelsen også bærer et ansvar i forbindelse med at sammensætte personale med de rigtige kompetencer.

– De skal sørge for, at der er den rigtige bemanding og ikke kaste nyuddannede eller uerfarne medarbejdere ud på dybt vand, uden der er en erfaren medarbejder til stede. Og så skal der altid være nem adgang til en ansvarlig, når der opstår utrygge situationer.

A4 Arbejdsliv har skrevet flere artikler om, at ansatte i psykiatrien ønsker et tjenestenummer frem for at bruge deres fulde navn ved journalføring. Ligesom de også ønsker kun at benytte sig af fornavn på navneskilte.

Ifølge Pernille Rasmussen ville det være et tiltag, der kan skabe tryghed for de ansatte.

– Det er supervigtigt, at når du går på arbejde, så er du din titel og ikke Karen Hansen, der bor på Søndervænget 2.  Det er så nemt i dag at finde ansatte på de sociale medier, og tanken om at kunne blive opsøgt i sit privatliv, der også involverer familien, er meget belastende.  

Alle de her tiltag med alarmknapper og retningslinjer om at undgå alenearbejde, gør det ikke risikoen meget synlig, og kan det i sig selv være med til at skabe utryghed?

– Nej, for det handler om at være realistisk. Man skal selvfølgelig ikke piske en unødig stemning op. Men er der en reel risiko på jobbet. Samtidig hører vi om alle de her forfærdelige eksempler, hvor medarbejdere i socialpsykiatrien bliver slået ihjel på jobbet, så skaber det tryghed, at der er et setup.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her