Del artiklen:
"Det er vores ambition, at Komponent bliver omdrejningspunktet for kommunal ledelsesudvikling," siger KL-næstformand Martin Damm. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

KL har oprettet et nyt udviklingscenter under navnet komponent. Det sker ud fra en sammenlægning af blandt andre COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) og KLK (KL’s Konsulentvirksomhed). Komponent tilbyder rådgivning, kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, [email protected]

KL’s bestyrelse har besluttet at etablere et nyt udviklingscenter med navnet “Komponent – Kommunernes Udviklingscenter”.

“Kommunerne skal hele tiden tilpasse sig nye udfordringer og udnytte nye muligheder for at blive ved med at leve op til borgernes ønsker og forventninger. Formålet med Komponent er at give os ét samlet sted, hvor vi kan trække på kompetencer inden for styring, ledelse og faglig udvikling på velfærdsområderne,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Han suppleres af KL’s næstformand Martin Damm:

“Det er vores ambition, at Komponent bliver omdrejningspunktet for kommunal ledelsesudvikling og dermed skaber den røde tråd fra ledelsesopgaven til de efteruddannelsestilbud og den kompetenceudvikling, som kommunerne har brug for. Navnet Komponent signalerer det faktisk meget godt. For en komponent er en del eller et led, der indgår med en bestemt funktion i en større, sammensat helhed. Og dét er præcis Komponents ambition; at være en naturlig del af kommunerne – både den enkelte kommune og det kommunale fællesskab.”

En del af en helhed

I tæt samspil med KL skal Komponent facilitere tilbud, der aktiverer den viden, som opsamles på tværs af den kommunale sektor, så erfaringer og nye ideer deles hurtigere mellem kommunerne.

“Med Komponent vil vi både tilbyde kommunerne 1:1 rådgivning, hvor de får en skræddersyet løsning, og mange ydelser, når vi identificerer et behov hos kommunerne,” siger Jacob Bundsgaard.

Komponent omfatter blandt andet en sammenlægning af COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), KLK (KL’s Konsulentvirksomhed) og KL’s ledelsesområde. Som noget af det første vil der nu blive slået en stilling op som direktør for Komponent.

“Det bliver en stor og spændende udfordring at stå i spidsen for Komponent. Centeret har allerede rigtig mange dygtige medarbejdere med stor erfaring i at rådgive og uddanne kommunernes ledere og medarbejdere. Og en omfattende og ambitiøs portefølje af relevante ydelser og tilbud. Nu skal vi have fundet den person, der skal stå i front for at udvikle og etablere Komponent som det sted, der kan understøtte den rivende og nødvendige udvikling, som kommunerne kontant står i,” siger Martin Damm.

Mere om Komponent:

  • Komponent etableres som en selvstændig organisation med en bestyrelse bestående af 13 medlemmer.
  • Derudover skal et Advisory Board, der primært består af kommunale repræsentanter, løbende rådgive bestyrelsen.
  • Komponent omfatter en sammenlægning af COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), KLK (KL’s Konsulentvirksomhed) og KL’s ledelsesområde.

Læs mere på Komponents hjemmeside

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her