Del artiklen:

Corona-ledelse: Det er både en fordel og en ulempe, at vi har prøvet at blive lukket ned før. Vi kan lynhurtigt omstille os og planlægge anderledes, men det tynger os at have erfaringen om alt det, vi savner i hverdagen i jobbet og på arbejdspladsen.

Af Maike Raahauge, Skoleleder,

SYNSPUNKT:

Så blev vi lukket ned igen. For de store skolelever op til jul og efter jul også vores yngste.

Igen står vi med børn, forældre og medarbejdere, der er nervøse for helbred og faglighed. Og vores opgave er hurtigt at få styr på rammerne og få dem kommunikeret ud. Fordelen denne gang er, at vi har erfaringer at trække på. Men det er faktisk også en ulempe …

Fordelen er, at vi ikke skal oversætte:

  • Hvad er en restriktion (oversat til ledersprog: Dette er en skal-opgave)?
  • Hvordan smitter corona (oversat til frustrationssprog: Jeg er ikke læge, hvordan skal jeg vide det? Jo, jeg kan godt repetere, hvad vi alle har adgang til, men som alle verdens eksperter fortsat er usikre på)?
  • Hvor længe skal vi arbejde under disse restriktioner (oversat til beskedenhedssprog: Tak fordi du tror, at jeg ved mere, før I gør. Men jeg bare en skoleleder uden en særlig hotline)?

Det er også en fordel, at vi ved, at vores indsats gør en forskel. At vi har holdt smitten nede og aktivt brudt smittekæder. Vi ved nu, at vi godt kan, også selvom vi er dødtrætte af det.

Vi savner fællesskabet

En ulempe er selvfølgelig, at vi har oplevet, hvad restriktionerne gør ved os. Vi ved, hvor meget vi savner fællesskabet. Og hvor pressede forældrene bliver, når de skal have børnene hjemme, samtidig med at de selv prøver at arbejde.

Vi ved, fordi vi har prøvet det, at vi kan have de yngste elever på skolen under mere restriktive krav, end vi har haft i efteråret, og at det fungerede bedre end at have dem hjemme. Så kan vi ikke bare få dem retur? Vi ved også, hvor sent vi de unge fik en reel udmelding sidste gang om deres sommer-eksaminer. Vi har ikke lyst til at udsætte 8. og 9. årgang for det pres en gang til. Derfor tillader vi os hurtigere at bede om svar og afklaring.

Og så ved vi, at der er medarbejdere, der bliver presset af at være hjemme, hvis man skal undervise 28 elever på skærm, mens resten af ens familie rumsterer rundt i baggrunden hele dagen. Og det faglige fællesskab mangler i en tid, hvor ny virtuel didaktik skal udvikles og behovet for sparring derfor er tilstede.

Svært at sige, hvem som har det sværest

Sidst da vi havde nogle elever hjemme og nogle på skolen, var det svært at sige, hvem der havde det sværest. Sætningen ”i det mindste er du på skolen” var lige så valid som ”i det mindste er du hjemme”. Som leder har jeg fokus på begge grupper, for begge grupper kan være presset. Og det tager tid at lytte sig frem til, hvori det pres egentlig består – fra ensomhed, børnenes behov, it-kompetencer, eget eller pårørendes helbred, rammerne for hjemmeundervisning osv.

Det har også betydning for min kommunikation, at vi har været her før. Men tør vi også tale om, hvor længe denne nedlukning kan risikere at vare? Sidst brændte jeg fingrene, da jeg nævnte, at vi måske skulle planlægge frem til sommerferien, selvom vi kun var i april. Bag lukkede døre turde vi tale om, at det her måske varede ved til efter sommerferien. Og efter sommerferien kiggede vi frem til jul. Kan vi nu – fordi vi alle er blevet klogere og har vaccinationshorisonten in mente planlægge efter et forår med restriktioner og et kommende almindeligt skoleår?

Anden nedlukning – ny tid


Den første nedlukning føles allerede som længe siden i en anden tid. Vi har ændret os siden da – og det har vores ledelsesrammer også. Det kommer ikke længere bag på mig som leder, når rammen ændres radikalt og jeg fx skal drøfte kriterier for nødundervisning. Eller når politikere melder noget ud, før vi har haft mulighed for at have planer klar – til frustration for personale og forældre. Sådan er corona-gamet.

Men det kommer faktisk bag på mig, at jeg til stadighed tror på, at vi kan fastholde en normalitet, når det gælder næste års planlægning og planlagte processer. At jeg stadig kæmper for at have indholdsrige, udviklende og skelsættende drøftelser i Skolebestyrelsen og i vores MED-udvalg. Insisterer på reflekterende og strategiske ledelsesmøder, fordi det er vigtige elementer og rammer i mit job.

Jeg ved, hvad jeg kan lide ved mit job

Det påvirker min arbejdsglæde, at jeg ikke har børn og medarbejdere omkring mig på skolen. Så denne omgang nedlukning bekræfter mig i, hvad jeg kan lide ved mit job.