Store ændringer i de enkelte kommuners folkeskoleudgifter per elev

Del artiklen:

Næstved Kommunes udgifter til folkeskolen per elev steg med 21.000 kroner over ti år, mens de i Langeland Kommune faldt med 21.000 kroner. Mange kommuner har haft lignende fald og stigninger.

Af Peter Risager, [email protected]

De enkelte kommuners udgifter til folkeskolen er gået voldsomt op og ned over de seneste ti år, men kommunernes udgifter under et har kun flyttet sig med 4,6 procent over perioden.

Det skriver NB-Økonomi.

Dermed er der samlet en stabil, beskeden stigning i folkeskoleudgifterne per elev fra 2010 til 2020. Konkret er kommunerne gået fra samlet at bruge 69.119 kroner per elev i 2010 til at bruge 72.317 kroner per elev i 2020. Tallene er PL-reguleret til 2020-priser.

Folkeskolerne er den største enkeltstående udgiftspost for kommunerne, og er dermed et sted, hvor man kan skabe væsentligt mere luft i kommunekassen ved at lave effektiviseringer. Omvendt er det et af de vigtigste lokalpolitiske temaer, og det giver ikke just politisk medvind at lave besparelser på folkeskolen.

Ser man på de enkelte kommuners udgifter virker det næsten tilfældigt, at udviklingen under et har været nogenlunde stabil. Hele 32 kommuner har haft en stigning eller et fald i udgifterne på over 10 procent per elev over den 10-årige periode.

Den største procentmæssige stigning i udgifterne er sket i Næstved Kommune. Her er folkeskoleudgifterne per elev steget med 36,1 procent, svarende til 21.000 kroner per elev. Dermed er kommunen gået fra at være den kommune, der brugte næstfærrest penge på folkeskolen per elev i 2010 til nu at ligge blandt den fjerdedel, der bruger mest.

Omvendt er udgifterne per elev faldet med 21.000 kroner i Langeland Kommune, svarende til 17,7 procent. Til gengæld havde kommunen så suveræn en førsteplads i 2010, at de trods det store fald i udgifterne kun er faldet med to placeringer og er nu nummer tre over de kommuner der bruger mest.

Også Hørsholm Kommune har haft et stort fald i udgifterne på 16,6 procent. Det svarer for Hørsholm Kommune til et fald på cirka 12.000 kroner per elev. Dermed placerer kommunen sig nu sammen med de andre kommuner umiddelbart nord for København i bunden af listen over folkeskoleudgifter per elev.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Der er ikke nogen overordnet geografisk tendens i, hvilke kommuner der bruger flest og færrest penge på folkeskolen. I top ti over de højeste udgifter er det dog – med undtagelse af Lolland Kommune – udelukkende ø-kommuner og kommuner på den københavnske vestegn.

Sådan var fordelingen også i 2010, omend det var nogle andre ø-kommuner og andre vestegnskommuner, der var at finde i top ti.

Den overordnede ulighed i udgifterne til folkeskolen per elev er stort set uændret fra 2010 til 2020. Afvigelsen fra den nederste decil til den øverste decil var 25 procent i 2010. I 2020 er den 24 procent. Det betyder, at decilgrænsen for de 10 procent af eleverne, der bliver brugt færrest penge på, er 64.156 kroner per elev. Grænsen til de ti procent af eleverne, der bruges flest penge på, er 79.745 kroner per elev.

Dermed er der – hvis man ser bort fra ekstremerne – fortsat ikke voldsomt stor forskel i folkeskoleudgifterne per elev afhængigt af hvilken kommune man bor i. Forskellen i eksempelvis dagtilbud og ældrepleje er væsentligt større, hvor decilerne afviger med henholdsvis 72 og 46 procent.

Høje udgifter er ikke lig med bedre service

Udgifterne kan både være et resultat af en politisk prioritering, men kan i ligeså høj grad være udtryk for, at det i nogen kommuner er dyrere at drive folkeskole end i andre kommuner. Der kan således være tale om sociale problemer eller geografiske udfordringer, som gør, at folkeskoleudgifterne per elev stiger i vejret.

Udgifterne siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten i folkeskolerne. En tidligere analyse bragt i efteråret af NB-Økonomi viste, at der ikke umiddelbart var nogen sammenhæng mellem udgifterne til folkeskolen, og tilfredsheden hos forældrene med børnenes folkeskole.

Derfor er den store forskel i udgifterne ikke ens betydende med, at der i nogen kommuner er en væsentligt højere oplevet service på folkeskoleområdet end i andre kommuner.

Det er derfor også svært at sige, hvad de store ændringer i udgifterne til folkeskoleområdet skyldes, og årsagen kan variere fra den ene kommune til den anden.

Se i tabellen her, hvor mange penge hver kommune bruger på folkeskolen per elev, og hvordan det har udviklet sig siden 2010.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her