Del artiklen:
Forældre kræver, at de igen kan aflevere deres børn indenfor, når corona-pandemien er overstået. På den baggrund må Familieudvalg nu droppe plan.
Forældre kræver, at de igen kan aflevere deres børn indenfor, når corona-pandemien er overstået. På den baggrund må Familieudvalg nu droppe plan. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Forældre vil ikke finde sig i – efter coronapandemien – at skulle aflevere små børn på en parkeringsplads eller andre steder i det fri. Lokalpolitikeres plan om at gøre ‘ude-aflevering’ permanent ser ud til at falde.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, [email protected]

Det kan til nød gå her under corona-pandemien at aflevere sit lille barn på en parkeringsplads eller uden for hegnet ved en daginstitution. Men at gøre det permanent, at man skal aflevere og afhente sine børn udenfor, det vil vi ikke.

Sådan kan man sammenfatte meldinger fra forældre i Egedal Kommune i Nordsjælland. De har reageret skarpt på et ønske fra Familieudvalget i byrådet om at gøre ‘ude-aflevering’ og -afhentning permanent. Det skriver Lokalavisen om.

Ifølge Lokalavisen så har en forælder til Lokalvisen forrige år sagt:

“Vi forældre må altså ikke længere komme ind i institutionen – vi skal sige farvel til vores børn på en parkeringsplads i al slags vejr, mens der højst sandsynligt står flere forældre i kø for at gøre det samme. Jeg forstår slet ikke beslutningen.

Ifølge Lokalavisen skal Familieudvalget på et snarligt møde tage stilling til en indstilling fra administrationen om at trække beslutningen om afgrænsningen i afhentning og modtagelse efter Covid-19 tilbage. Der er ifølge mediet flertal i Familieudvalget for at følge administrationens indstilling.

Det betyder altså, at ude-afleveringen fortsætter som en del af corona-restriktionerne, men så forsvinder igen, når epidemien har sluppet sit tag.

Læs også:
Mundbind i børnehaven? Nogle opfordrer - andre kræver

“Vi har været for hurtigt ude, og ikke sikret en ordentlig dialog om det her. Det er min klare forventning, at ordningen bliver lagt ned,” siger Rikke Mortensen (R), fungerende formand for Familieudvalget til Lokalavisen.

“Vi har lyttet til den kritik der har været. Nu ruller vi ordningen tilbage og lægger op til en mere decentral diskussion”, siger Bo Vesth (V), næstformand i udvalget til Lokalavisen.

På landsplan har flere pædagoger udtrykt, at ude-aflevering og -afhentning har gjort pædagogerne mere trygge i forhold til at forebygge coronasmitte. Og lige nu er det nemmere udenfor end indenfor at opretholde den anbefalede afstand på to meter. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her