Del artiklen:
Hver gang en borger får medhold i, at der har været ringe sagsbehandling i en kommune, så går det ud over tilliden til systemet. Det gav formanden for KL's socialudvalg, borgmester Ulrik Wilbek, udtryk for i november.
Hver gang en borger får medhold i, at der har været ringe sagsbehandling i en kommune, så går det ud over tilliden til systemet. Det gav formanden for KL's socialudvalg, borgmester Ulrik Wilbek, udtryk for i november. - Foto: PhotoCare Viborg/Viborg Kommune

Flere end 50.000 borgere opfordrer til at tage handicapområdet væk fra kommunerne, og deres forslag skal op i Folketinget i det nye år. KL arbejder på at sikre bedre borgerinddragelse på det specialiserede socialområde.

Af nbkommune

Flere end 50.000 borgere opfordrer til at tage handicapområdet væk fra kommunerne, og deres forslag skal op i Folketinget i det nye år. KL arbejder på at sikre bedre borgerinddragelse på det specialiserede socialområde.

Et borgerforslag, der vil flytte handicapområdet væk fra kommunerne, har mandag rundet 50.853 underskrifter. Dermed skal forslaget nu en tur forbi Folketinget næste år for at se, om der er støtte til at føre det ud i virkeligheden.

I forslaget tales der for, at området enten føres over til regionerne eller til staten.

Stillerne bag forslaget har ingen holdning til, om den ene eller anden løsning er bedst, men noterer sig dog, at handicapområdet er tæt knyttet til regionernes arbejde med sygehusene og psykiatrien.

Som baggrund for forslaget nævner stillerne den store andel af afgørelser om personer med handicap, som omgøres ved Ankestyrelsen.

Ifølge Socialministeriet fandt Ankestyrelsen i 2019, at kommunerne havde haft for dårlig sagsbehandling i omkring halvdelen af de sager, som blev forelagt styrelsen.

Det var 46 procent af sagerne om voksne handicappede og 51 procent af sagerne om børn med handicap.

De mange omgjorte og hjemsendte sager er ikke gået upåagtet hen i KL.

“Hver eneste sag, som påklages, og som Ankestyrelsen hjemviser til kommunen for at blive behandlet igen, skader samarbejdet mellem borger og kommune og tilliden til systemet,” skrev formanden for KL’s Socialudvalg, Ulrik Wilbek, i et debatindlæg i november.

Læs også:
'Ankestyrelsen har givet kommunerne et vink med en vognstang: Dokumentér, dokumentér, dokumentér!'

Handicapområdet har været kommunernes siden kommunalreformen i 2007.

– Udfordringen var, at handicapområdet, der kræver en høj grad af specialiseret viden, blev spredt fra 14 amter ud i 98 kommuner, skriver stillerne af deres forslag.

Da et borgerforslag ikke en til en er et beslutningsforslag, der kan fremsættes i Folketinget, betyder de 50.000 underskrifter heller ikke, at Folketinget med garanti skal tage stilling til det.

Forslaget overgår nu til Folketingets administration, der skal ”oversætte” det til et beslutningsforslag.

Herefter går jagten ind på et eller flere partier, som vil fremsætte forslaget.

Hvis det sker, kan det fremsættes som et beslutningsforslag, som hele Folketinget skal tage stilling til.

I januar og februar 2021 står KL og Danske Handicaporganisationer for en række webinarer om borgerinddragelse på handicapområdet. Målgruppen er kommunal- og landspolitikere, kommunale medarbejdere på handicapområdet, medlemmer af de kommunale handicapråd, interesseorganisationer og andre med handicap inde på livet. 

/ritzau/Iver Houmark Andersen

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her