Del artiklen:
I flere kommuner er personalet ad flere omgange blevet sendt hjem i løbet af 2020, og mange er blevet nødt til at udskyde kurser, rejser, nyansættelser, og meget andet. Alligevel svarer de fleste kommuner, at de har haft merudgifter på administration i 2020.
I flere kommuner er personalet ad flere omgange blevet sendt hjem i løbet af 2020, og mange er blevet nødt til at udskyde kurser, rejser, nyansættelser, og meget andet. Alligevel svarer de fleste kommuner, at de har haft merudgifter på administration i 2020. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der er bemærkelsesværdig stor forskel på, hvor store udgifter og besparelser kommunerne har her under coronakrisen. Det viser aktindsigt i kommunernes svar om corona-udgifter. Underdriver kommunerne besparelser på møder, transport og kultur?

Af Peter Risager, [email protected]

Man skulle tro, at kommunerne har sparet en masse penge her under coronakrisen. For i kommunerne er nyansættelser blevet skubbet, seminarer er blevet aflyst, og rejseomkostninger er blevet reduceret. Der er blevet afholdt virtuelle møder i lange baner, hvor man hverken skal dække kørselsudgifter eller forplejning; kantiner er blevet lukket ned; og mange arrangementer er blevet aflyst.

Men hver tredje kommune har ifølge deres opgørelser til KL slet ikke sparet på et eneste serviceområde på grund af coronakrisen. Det viser en aktindsigt, som NB-Kommune har foretaget.

NB-Kommune har spurgt alle kommuner om at få indsigt i deres svar til KL, hvor de er blevet bedt om at opgøre mer- og mindreudgifter på ti kommunale serviceområder. Her har 30 kommuner vendt tilbage med svar.

Svarene viser, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne har opgjort deres mer- og mindreudgifter som følge af covid-19.

Alle adspurgte kommuner har samlet set opgjort store merudgifter til håndteringen af covid-19, og kun nogle kommuner har på udvalgte serviceområder opgjort beskedne mindreudgifter. Samlet viser indberetningen fra de 30 kommuner, at de ifølge eget udsagn netto har haft betydelige ekstraudgifter på grund af covid-19.

KL skal blandt andet bruge svarene til den forestående forhandling med regeringen om kompensation til kommunerne i forbindelse med deres udgifter til håndtering af covid-19.

Læs også:
Forstå på tre minutter: Sådan kompenseres kommunerne for merudgifter til corona

På grund af formålet med kommunernes svar er professor ved Aalborg Universitet og ekspert i økonomistyring og offentlig ledelse, Per Nikolaj Bukh, ikke synderligt overrasket over kommunernes indmelding.

“Det er jo en strategisk indmelding. Det vil være min vurdering. Det kan jeg jo ikke dokumentere, men det ville alle vi andre også gøre. Hvis teenagebarnet fik at vide, at man gerne vil dække det, hvis det har haft nogle ekstraudgifter på sin tur, så opgør teenagebarnet jo ekstraudgifterne og begynder ikke at modregne, hvad man så ikke har gjort. Det, tror jeg, er ret menneskeligt,” siger Per Nikolaj Bukh.

Mange har ingen mindreudgifter

Slutresultatet er, at mange af kommunerne ifølge aktindsigten svarer, at de på samtlige ti serviceområder har nettomerudgifter – altså efter besparelserne er trukket fra ekstraudgifterne.

Her har eksempelvis Nyborg Kommune nettomerudgifter for 15,7 millioner kroner og har ikke på et eneste serviceområde fundet frem til, at man samlet set har haft en besparelse.

Det samme er billedet for Taarnby, Haderslev, Lemvig, Billund, Fredensborg, Glostrup, Helsingør, og Langeland Kommuner. Her har man heller ikke på et eneste serviceområde samlet set en besparelse.

Det fremgår ikke af indberetningerne, hvad årsagen er til de markante forskelle.

Andre har opgjort delvise mindreudgifter

Modsat har en del kommuner opgjort flere netto mindreudgifter på udvalgte områder i svaret, hvor særligt punktet kultur og fritid, men også administration, flere steder resulterer i en mindre udgift end forventet, som kan kobles direkte sammen med covid-19.

Gladsaxe Kommune har på administrationsområdet haft ekstraudgifter til rengøring for 830.000 kroner. Samtidig har man opgjort mindreudgifter for i alt 3,7 millioner kroner, og har dermed netto mindreudgifter for 2,9 millioner.

Her skriver kommunen, at man har “Mindreudgifter på en lang række administrative områder (kurser, rejser, konsulenter mv.), samt en række fælleskommunale arrangementer (Gladsaxe-dag, personalefest, julefrokost mv.).”

Holbæk Kommune har mindreudgifter på administrationen for netto 127.000 kroner. “Skyldes projekter, uddannelse mm., som ikke har kunnet igangsættes i 2020.” Det skriver kommunen i sit svar til KL. 

Under punktet kultur og fritid har Holbæk samlet set mindreudgifter for 2,1 millioner, og her skriver kommunen, at det “skyldes primært aflysning af festivaler og arrangementer”.

Vordingborg Kommune har også netto mindreudgifter på de to områder, og har derudover mindreudgifter på voksenhandicapområdet for 1,2 millioner, som skyldes besparelse på personale, som de direkte kæder sammen med covid-19.

Sætter spørgsmålstegn ved kommunernes indmeldinger

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det ikke mærkeligt, hvis de store forskelle i kommunernes svar er udtryk for, at kommunerne samlet set har været mere fokuserede på at opgøre merudgifter end mindreudgifter.

Det er nemlig i kommunernes interesse, at de opgør så høje udgifter som muligt, fordi staten har lovet kommunerne, at man fuldt ud vil kompensere kommunerne for merudgifter forbundet med håndteringen af covid-19.

Det mener Per Nikolaj Bukh er en naturlig del af en forhandling, og peger desuden på en indbygget skævhed der gør, at kommunerne har særlig interesse i at møde op med et så stort krav som muligt.

“Der er jo en asymmetri i forhandlingerne, fordi det i sidste ende er Folketinget, der kan afgøre det endelige beløb. Og derfor synes jeg – så længe de ikke lyver og opfinder beløb – at man ikke kan fortænke kommunerne i, at de får talt alting med,” siger Per Nikolaj Bukh. 

Man udregner ikke kommunernes kompensation enkeltvis på baggrund af udgifter, de selv har opgjort, men desto højere udgifter kommunerne samlet set kan opgøre, jo højere bliver kommunernes kompensation samlet set.

Konkret forhandles kommunernes kompensation mellem KL og regeringen, og her vil et højt tal for kommunernes udgifter gøre det væsentligt nemmere for KL at retfærdiggøre over for regeringen, at kommunerne skal have en så høj kompensation som muligt.

Men meget tyder på, at kommunerne samlet set faktisk har et mindreforbrug på op mod fire milliarder kroner på serviceudgifterne i 2020.

KL’s chefforhandler, Morten Mandøe, bekræftede i forrige uge over for NB-Økonomi, at man ser ind i et væsentligt mindreforbrug i 2020, men det kan ikke udledes af det tal, hvor stor en del som skyldes covid-19, og hvor meget der skyldes andre forhold.

Læs også:
Stort mindreforbrug i kommuner giver KL hovedbrud i forhandlinger om corona-kompensation

Det store mindreforbrug kan dog give knas for KL i forhandlingerne med regeringen, fordi finansministeren vil kunne pege på, at kommunerne faktisk ikke har brug for de ekstra penge. 

Men som Per Nikolaj Bukh påpeger, så vil det i sidste ende ikke have nogen betydning for serviceniveauet i kommunerne, hvilken kompensation man ender på. 

“Hvis man skal være helt ærlig, så har kommunerne jo ikke noget behov for pengene, fordi de er begrænset af servicerammen. Så hvad er det, de skal med kompensationen, udover at øge kassebeholdningen eller lave skattenedsættelser?” spørger han. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her