Del artiklen:
Det er fortsat ikke helt klart, hvordan kommunerne vil og kan kompenserer alle typer af private velfærdsleverandører for merudgifter til Covid-19. Her arkivfoto af næstformand for KL Martin Damm (V) samt formand for KL Jacob Bundsgaard (S), da Regeringen og KL præsenterer økonomiaftalen for 2021 i Finansministeriet i maj.
Det er fortsat ikke helt klart, hvordan kommunerne vil og kan kompenserer alle typer af private velfærdsleverandører for merudgifter til Covid-19. Her arkivfoto af næstformand for KL Martin Damm (V) samt formand for KL Jacob Bundsgaard (S), da Regeringen og KL præsenterer økonomiaftalen for 2021 i Finansministeriet i maj. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Social- og Indenrigsministeriet retter nu op på nogle af de misforståelser fra et svarbrev til KL om kompensation for merudgifter til Covid-19. Men spørgsmålet er, om mailen efterlader flere ubesvarede spørgsmål end svar.

Af Steen Houmark, [email protected]

Social- og Indenrigsministeriet skrev til KL i sidste uge, at kommuner ikke uden at være retligt forpligte, kan kompensere private leverandører for merudgifter til at levere en ydelse til kommunerne – ej heller når merudgifterne er begrundet i Covid-19.

Det er på den baggrund Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at kommuner alene kan betale f.eks. velfærdsleverandører for deres Covid-19-relaterede merudgifter til en ydelse til kommunen i det omfang, leverandøren har krav på det i henhold til kontrakten.

Det skriver OPS-Indsigt.

Antallet af borgere, der modtager velfærdsydelser fra private virksomheder eller tilbud efter visitation fra kommunerne, er langt over 100.000 borgere. OPS-Indsigt stiller spørgsmålstegn ved, om Social- og Indenrigsministeriets brev til KL åbner en kattelem for ikke at kompensere de private velfærdsvirksomheder.

Ministeriet vil gerne forklare nogle misforståelser

I en mail til OPS-Indsigt skriver Social- og Indenrigsministerie for at formidle nogle rettelser til deres eget brev til KL om kompensation af merudgifter i forbindelse med Covid-19. 

Misforståelserne skyldes ifølge ministeriet især, at to forskellige aktører blandes sammen – private leverandører af varer og tjenesteydelser (f.eks. kontorartikler, it-ydelser eller madservice) forveksles med takstfinansierede private velfærdstilbud (dvs. sociale tilbud efter serviceloven). 

Der gælder ifølge ministeriet helt forskellige rammer for disse to typer aktører.

For så vidt angår sociale botilbud efter serviceloven, skriver ministeriet til OPS-Indsigt, at der i forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen for 2021 er aftalt, at kommunerne kompenseres med i alt 2,6 mia. kr. til håndtering af merudgifter relateret til COVID-19. 

Ministeriet skriver:

”Der er i aftalen ikke fastsat krav om størrelsen på kompensationen til de enkelte kommunale og private sociale tilbud, da det vil være op til en lokal vurdering på baggrund af lokale forhold. Det er forudsat, at den enkelte kommune går i dialog med de private sociale tilbud omkring udgifter relateret til Covid-19 og i dialogen finder et niveau for kompensation til de private sociale tilbud, som er i balance med den fornødne dokumentation og merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.”

Dette er en gentagelse af det, Finansministeren skrev til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg i september.

Sociale botilbud er omfattet af corona-kompensation

Det understreges i mailen, at sociale botilbud er omfattet af kompensation for merudgifter til Covid-19 fra kommunerne. 

Det kan blandt andet ske ved, at de sociale tilbud under visse betingelser kan hæve taksterne, selvom det er midt på året, eller de har mulighed for at genforhandle betalingen med den visiterende kommune efter almindelige aftaleretlige regler. ”Uanset hvilken løsning tilbuddet vælger, vil underskuddet/merudgifterne blive finansieret af kommunerne,” skriver ministeriet til OPS-Indsigt.

Løsningsmodellerne er ikke enkle

Hos LOS-Landsorganisationen for sociale tilbud er man ganske tilfreds med, at misforståelsen nu bliver rettet.

”Vi rettede allerede henvendelse til ministeren i fredags for at få en afklaring på den formulering, der er givet i brevet til KL, så vi er glade for, at man har lyttet til os i forbindelse med den dialog vi havde om emnet,” siger politisk og strategisk chef, Laust Westtoft.

Læs hele artiklen på OPS-Indsigt (kræver abonnement).

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her