Del artiklen:
På grund af skærpede corona-restriktioner er der brug for ekstra lærerkræfter i de nordjyske skoler. Fotoet her er fra Tolstrup-Stenum Friskole i nærheden af Brønderslev.
På grund af skærpede corona-restriktioner er der brug for ekstra lærerkræfter i de nordjyske skoler. Fotoet her er fra Tolstrup-Stenum Friskole i nærheden af Brønderslev. - Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Nordjysk kommune leder ihærdigt efter blandt andre pædagoger, lærere, studerende og pensionerede fagfolk. Skærpede corona-restriktioner gør det nødvendigt med ekstra personale.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Skærpede corona-krav til mindre grupper i dagtilbud og skoler betyder, at der er brug for flere hænder til at løse opgaverne.

På den baggrund prøver næsten nedlukkede Jammerbugt Kommune nu at få fat i flere folk til pasning og undervisning af børn.

Jammerbugt Kommune oprettede straks en corona-jobbank for pædagoger og lærere, efter regeringens melding om strammere restriktioner i det nordjyske i forrige uge. Mange har meldt sig, men skoler og dagtilbud i Jammerbugt Kommune har brug for endnu flere hænder. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

De nordjyske restriktioner betyder, at børn igen skal være i mindre grupper. Derfor er der brug for et større antal hænder til at løse opgaverne i dagtilbuddene og folkeskolerne.

Gennem en særlig jobbank søger Jammerbugt Kommune derfor ekstra personale. Der er brug for både pædagoger, pædagogiske assistenter, lærer, studerende, pensionerede pædagoger og medarbejdere med generel erfaring fra undervisningsområdet eller dagtilbudsområdet.

Siden 8. november har flere meldt sig, oplyser kommunen.

”Vi har fået en del tilmeldinger til jobbanken på få dage. Men vi må også konstatere, at vi i takt med, at de melder sig, har brug for dem, der melder sig. Vi har virkelig brug for ekstra hænder i den helt særlige situation, vi står i lige nu”, fortæller konstitueret chef for skole- og dagtilbudsområdet Helle Nørgaard Pedersen fra Jammerbugt Kommune.

Interesserede fra andre kommuner kan sagtens tilmelde sig jobbanken i Jammerbugt Kommune, da lærere og pædagoger varetager en kritisk jobfunktion, og derfor gerne må krydse kommunegrænser.

”Vi modtager løbende ansøgninger, og kontakter tilmeldte i det omfang og tempo, vi får brug for hjælpen. Som det ser ud nu, kan tilmeldte forvente, at det sker ret hurtigt”, siger Helle Nørgaard Pedersen.

Man kan tilmelde sig jobbanken ved at klikke her:

Dagtilbud

Folkeskole

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her