Del artiklen:

Borgere i syv nordjyske kommuner er ramt af omfattende nedlukning og dermed stigende isolation. Det har fået Røde Kors til at byde ind med en række tilbud til ensomme mennesker og udsatte børnefamilier.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Kultur- og fritidstilbud lukker ned, besøg på cafeer og restauranter stopper og de store skoleelever skal modtage undervisning hjemmefra. Restriktioner i de syv nordjyske kommuner får store konsekvenser for nordjyderne, og i den forbindelse frygter Røde Kors, at mange borgere i Nordjylland bliver isoleret.

”Vi er i en tid, hvor mange mennesker i hele landet, men særligt i Nordjylland, skal være mere hjemme. Det betyder en hård tid for ensomme i alle aldre og udsatte familier – som vi ved også havde det svært under forårets nedlukning,” siger national chef i Røde Kors i Danmark, Marie-Louise Gotholdt i en pressemeddelelse.

Læs også:
50 mio. kr. sendes i arbejde mod corona-ensomhed

For at modvirke stigende ensomhed og en svær tid for udsatte børnefamilier i Nordjylland, er Røde Kors derfor klar med en række tilbud til udsatte børnefamilier og mennesker i isolation.

Få digitalt besøg

Røde Kors har et hjælpenetværk af frivillige, der er parat til at hjælpe dem, som er i selvisolation eller karantæne på grund af covid-19. Her kan alle få hjælp til f.eks. indkøb, afhentning af medicin og hundeluftning. Siden Røde Kors startede Røde Kors Parat i marts har flere end 1.900 personer fået hjælp igennem netværket.

Alle, som er ramt af besøgsrestriktioner og andre, der savner et andet menneske at tale med, kan få “digitalt besøg” via www.snaksammen.dk.

”I denne mærkelige tid kan vi alle blive ramt af ensomhed og savne nærvær. På snaksammen.dk kan vi se en anden person i øjnene, smile og vinke til hinanden,” siger Marie-Louise Gotholdt.

Tilbud til udsatte familier

For udsatte børnefamilier kan denne tid være særdeles udfordrende, utryg og konfliktfyldt, derfor tilbyder Røde Kors, at familierne får en ”frivillig familieven på afstand”. Den frivillige familieven støtter familien gennem telefonsamtaler, videosamtaler og gåture i det omfang, det er muligt.
Familier, der ønsker en familieven, kan henvende sig til Røde Kors.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her