Del artiklen:
Julegaver til medarbejderne udløser knubbede ord i Kalundborg.
Julegaver til medarbejderne udløser knubbede ord i Kalundborg. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indkøb af julegaver til medarbejdere i Kalundborg Kommune udløser hård kritik, og der bliver brugt ord som ‘uanstændigt’ og ‘forkasteligt’.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk

Omkring 700 ansatte i Kalundborg Kommune skal have en  julegave, og det går ikke stille af sig i år. Kommunens indkøb af gaverne udløser højlydt kritik i stedet for julefred.

Det skriver Sjællandske Medier

Kritikken kommer af, at julegaverne er blevet indkøbt i Jylland. Det er formanden for de handlende i foreningen ‘Vores Kalundborg’, Brian Sønder Andersen, vred over og siger til Sjællandske Medier:

“Jeg synes, det er uanstændigt. Forkasteligt. Ikke kun, fordi vi lever med og i en coronatid, hvor mange handlende er ekstra udfordrede, men fordi princippet om at handle lokalt også bør gælde kommunen.”

Kommunaldirektør i Kalundborg Jan Lysgaard Thomsen bekræfter, at der er indkøbt julegaver til en samlet værdi af 150.000 kr. i Jylland.

“Det er sket af både praktiske og hensigtsmæssige grunde. Det har tidligere været sådan, at medarbejdere i de enkelte led i administrationen og på andre områder har handlet ind separat, men til i år besluttede vi at samle kræfterne således, at færre tog sig af opgaven og til gengæld søgte at opnå en fordelagtig aftale, et bedre tilbud, så at sige, i forhold til det afsatte beløb. Der, hvor vi ikke har haft fokus, er så at handle lokalt,” siger kommunaldirektøren til Sjællandske Medier. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her