Del artiklen:
Direktørerne med de højeste lønninger i de kommunalt ejede forsyningsselskaber tjener over 1,5 mio. kr. om året, viser en kortlægning. (Arkiv)
Direktørerne med de højeste lønninger i de kommunalt ejede forsyningsselskaber tjener over 1,5 mio. kr. om året, viser en kortlægning. (Arkiv) - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

De ti bedst lønnede forsyningsdirektører kan årligt hæve en løn på over 1,5 millioner kroner. Det viser gennemgang af 66 kommunalt ejede forsyningsselskaber.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

Størrelserne på løn til blandt andre chefer og direktører i kommunerne skaber indimellem heftig debat både blandt borgere og politikere.

Senest fik en sag fra Hillerød Kommune i august byrådet til at fyre en af to direktører i kommunens forsyningsselskab efter en række dårlige sager om ledelsesstil, dyre firmabiler og ulovlig udledning af spildevand. Borgmester Kirsten Nielsen (S) sagde dengang, at et kommunalt selskab skal udvise beskedenhed.

Læs mere: Dyre biler og dårligt ry: Hillerød fyrer chef og kræver ‘beskedenhed’

Nu har finans.dk gennemgået forsyningsselskabernes lønpakker til direktørerne i 66 kommunalt ejede forsyningsselskaber over hele landet.

Kortlægningen viser, at ti af direktørerne tjener over 1,5 millioner kroner om året med Hofor helt i top. Selskabet er ejet af kommunerne København, Brøndby og Hvidovre, og direktør Lars Therkildsen har en en lønpakke på 3,5 millioner kroner inklusive en Volvo XC60 som firmabil.

De næste på listen er direktørerne i Bornholms Energi og Forsyning (løn: 2,8 millioner kroner) og Forsyning Helsingør, hvor lønpakken runder 2 millioner kroner.

Men lønstørrelserne bekymrer ikke to eksperter. Til finans.dk siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet dog, at han råder bestyrelserne til at holde øje med lønpakkerne:

“Når man ligger blandt de fem til otte øverste, må bestyrelsen forholde sig til, om man er kommet for højt op,” siger Per Nikolaj Bukh til finans.dk.

Det er professor i offentlig forvaltning Kurt Klaudi Lassen fra Syddansk Universitet enig i:

“Det er hverken voldsomt eller anstødeligt, og det er i hvert fald ikke højt, når man sammenligner med, hvad man kan få i tilsvarende stillinger i det private erhvervsliv,” siger Kurt Klaudi Klausen til finans.dk.

FAKTA:

De ti bedst betalte forsyningsdirektører i årlige lønninger: 

  • Lars Therkildsen, Hofor: 3,5 mio. kr (1.400 medarbejdere)
  • Rasmus Sielemann Christensen, Bornholms Energi og Forsyning: 2,8 mio. kr. (149 medarbejdere)
  • Jacob Brønnum; Forsyning Helsingør: 2,0 mio. kr. (157 medarbejdere)
  • Christian Hagelskjær, Vestforsyning: 1,9 mio. kr. (168 medarbejdere)
  • Søren Støvring, Hillerød Forsyning: 1,8 mio. kr. (124 medarbejdere)
  • Lars Bjarne Schrøder, Aarhus Vand: 1,7 mio. kr. (235 medarbejdere)
  • Michael Brandt, Fors: 1,6 mio. kr. (175 medarbejdere)
  • Henrik Rosendal Birch, SK Forsyning: 1,6 mio. kr. (129 medarbejdere)
  • Jens Frederik Bastrup, Silkeborg Forsyning: 1,5 mio. kr. (125 medarbejdere)
  • Mette Urup, Energi Viborg: 1,5 mio. kr. (111 medarbejdere)

Kilde: finans.dk

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her