Del artiklen:
KL's udvalgsformand Thomas Kastrup-Larsen er åben over for milliardbesparelse på jobcentrene, siger han til Ritzau.
KL's udvalgsformand Thomas Kastrup-Larsen er åben over for milliardbesparelse på jobcentrene, siger han til Ritzau.

KL gik lørdag offensivt ud og foreslog bestemte ‘afbureaukratiseringer’ af jobcentrene. Samtidig var KL meget omhyggelig med at undgå direkte at støtte en besparelse på jobcentrene på 1,1 milliarder kroner.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det var bemærkelsesværdigt, at KL i kommentarer til finansieringen af pensionsaftalen, som blev indgået natten til lørdag, ikke kritiserede, at op mod en tredjedel af finansieringen af aftalen skal hentes i jobcentrene.
 
Det drejer sig om 1,1 milliarder kroner, der fra 2024 skal komme fra “ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats.” Det er næsten ti procent af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen, når både løntimer og aktiviteter tælles med.

Læs også:
Jobcentre skal spare op mod ti procent for at finansiere tidlig pension

 
Hvordan besparelserne skal gennemføres, vil partierne aftale i 2021, og KL gjorde sig i udtalelser til både NB-Beskæftigelse og Ritzau spilbar i forhold til kommende forhandlinger.

Det skete ved ikke at kommentere selve besparelsen. I stedet foreslog KL’s arbejdsmarkedsudvalgsformand Thomas Kastrup-Larsen to mærkesager, hvor kommunerne længe har ønsket ændringer. 

 ”(…) fra KL’s side vil vi lægge vægt på, at det sker via afbureaukratisering, som afskaffer de meget rigide regler i beskæftigelsesindsatsen,” sagde Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse lørdag formiddag.
 
 Han gentog også et stort ønske fra kommunerne om at få mulighed for at fortsætte med digitale samtaler efter coronakrisen og tilføjede:
 
 ” (…) vi går meget gerne i dialog med regeringen om, hvordan vi på den bedste måde kan prioritere jobcentrenes ressourcer.”
 
I et interview med Ritzau senere lørdag eftermiddag gik Thomas Kastrup-Larsen dog så langt som at sige, at han er åben over for besparelserne. Se citat nederst i artiklen.
 
KL’s dilemma
 
Problemet for KL er, at besparelsen i jobcentrene er vedtaget af politikerne, og at det er sket på en omvendt måde. Normalt vedtager Folketinget en bestemt politik, og derefter aftaler man med kommunerne, om det medfører besparelser eller ekstraudgifter.
 
Det sker efter det udvidede totalbalanceprincip – DUT – hvor staten kompenserer kommunerne, hvis lovgivning giver flere udgifter, og kommunerne skal af med penge, hvis en bestemt lovgivning giver færre udgifter for kommunerne. 
 
I dette tilfælde er besparelsen aftalt først, og de områder der skal spares på bliver aftalt mellem forligspartierne i 2021. 

Det kan være grunden til, at KL ikke tager afstand fra de store besparelser, men i stedet forsøger at få indflydelse på, hvor de skal findes – og i reaktionerne på forliget derfor foreslår centrale mærkesager for kommunerne.  

Fra Ritzau-telegram lørdag sen eftermiddag

I Kommunernes Landsforening (KL), der driver jobcentrene, er formanden for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, Thomas Kastrup-Larsen (S), åben for at gennemføre besparelserne. Hvis der er tale om tiltag, som kan forbedre jobcentrene.
 
– Vi har længe haft det udgangspunkt, at der er gode muligheder for at effektivisere indsatsen i jobcentrene. Netop ved at kigge på at give dem mere frihed til at holde de samtaler, der giver mening, og mulighed for at bruge de elektroniske muligheder med sager, siger han.
 
Han siger, at jobcentrene i dag bruger for meget tid på blandt andet at lave indberetninger til staten, “så de kan sidde og kigge os efter i kortene”. I stedet for at fokusere på, hvad der giver mening for den enkelte.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her