Del artiklen:
En kommune kan tjene op til 120.000 kroner om året, hvis en ældre fra en anden kommune flytter ind på et af kommunens plejehjem.
En kommune kan tjene op til 120.000 kroner om året, hvis en ældre fra en anden kommune flytter ind på et af kommunens plejehjem. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Friplejehjem kan være en gylden forretning for en kommune, hvis mange af pladserne besættes af borgere fra en anden kommune.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det kan blive en gylden forretning for de danske kommuner at bygge friplejeboliger, hvis de ekstra plejepladser bliver besat at borgere fra andre kommuner.

Modsat kan den stigende udbredelse af friplejeboliger give et minus for de kommuner, som oplever tomme kommunale plejehjem, fordi borgerne flytter til andre kommuner – enten fordi de vil bo tættere på deres børn, eller fordi de oplever, at servicen er bedre der.

NB-Økonomi har på baggrund af reglerne for kommunale refusioner, tilskud og udligning samt størrelsen af sundhedsudgifter beregnet, at en kommune kan tjene op til 120.000 kroner om året, hvis der flytter en ældre fra en anden kommune ind i en plejebolig i kommunen.

Som det fremgår af skemaet, er der stor variation mellem især forskellige aldersgrupper, indtægtsforhold og til dels de enkelte kommuners forhold. Hvis alle disse parametre falder ud til den mest negative side, så kan kommunen risikere et mindre underskud på op til 10.000 kroner pr. ældre, men langt de fleste ældre i plejeboliger er over 85 år, og dermed giver de ifølge beregningen minimum godt 80.000 kroner om året og maksimalt knapt 120.000 kroner i gevinst.

Borgmester: Gevinsten er ikke afgørende – det handler om bedre kvalitet

En af de kommuner, som har valgt at bygge et friplejehjem, er Greve. Men her siger borgmester Pernille Beckmann, at fokus har været på borgernes frie valg og ikke på, om kommunen kan tjene penge på friplejehjemmet.

“På velfærdsområdet, så er det nogle andre værdier, der vægter. Vi har ikke tænkt økonomi på den måde. Vi har selvfølgeligt fået belyst, om det vil koste os penge, og det siger vores administration, at det ikke vil,” siger Pernille Beckmannn til NB-Økonomi.

Du kan læse flere detaljer om udregningen på NB-Økonomi (kun for abonnenter) efter kl. 13.45.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her