Del artiklen:
Mikkel Dragmose-Hansen (SF), udvalgsformand i Middelfart Kommune, er tilfreds med, at kommunen har formået at få 22,5 procent af folkeskolens afgangselever til at vælge en erhvervsrettet uddannelse.
Mikkel Dragmose-Hansen (SF), udvalgsformand i Middelfart Kommune, er tilfreds med, at kommunen har formået at få 22,5 procent af folkeskolens afgangselever til at vælge en erhvervsrettet uddannelse. - Foto: Middelfart Kommune / Claus Fisker

I Middelfart har kommunens charmeoffensiv over for unge uddannelsessøgende givet 16 procent flere optag på erhvervsuddannelserne.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

Snart er sommerferien forbi, og for afgangseleverne på folkeskolerne venter åbningen af et nyt kapitel – for de fleste gælder det enten gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Flest søger mod gymnasiet, og det er en politisk udfordring, at få flere til at vælge de erhvervsrettede uddannelser.

I Middelfart Kommune skal 450 unge hvert år vælge uddannelsesretning. Sidste år valgte 99 elever at søge ind på en erhvervsuddannelse, men i år er det tal 16 procent højere, og kommunen nærmer sig dermed den nationale målsætning om, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

I Middelfart er andelen kommet op på 22,5 procent, skriver Fyens Stiftstidende.

En del af den forklaring kan tilskrives kommunens egne initiativer for at få flere afgangselever til at vælge en erhvervsuddannelse, mener formanden for Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget, Mikkel Dragmose-Hansen (SF).

Sammen med EUC Lillebælt har kommunen nemlig været grundige med at vejlede og oplyse de unge om mulighederne det seneste år – ikke mindst på en uddannelsesmesse sidste efterår:

“Vi tror, at en stor del af de ekstra 16 procent, der har valgt en erhvervsuddannelse i år, skyldes, at vi har holdt den messe. Der var mange, der var positive, og tilbagemeldingerne var, at messen havde styrket deres intentioner om uddannelsesvalg,” siger Mikkel Dragmose-Hansen til Fyens Stiftstidende.

Nu håber han som næste skridt at nå op de eftertragtede 25 procent – blandt andet ved at rette fokus mod fordomme ved den næste messe til efteråret:

“Mange af dem, der var på messen, var overraskede over, at der er en god løn involveret i det. Den er væsentligt over SU’en. Så der er stadig nogle ting, der skal afmystificeres,” siger Mikkel Dragmose-Hansen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her