Fra mandag er det gratis for borgere over 65 år at blive vaccineret mod pneumokokker.
Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Tilbuddet skal sikre, at personer med særlig risiko for at udvikle en svær pneumokoksygdom ikke bliver smittet med sygdommen under coronaepidemien.
Penumokokker er en form for bakterie, som kan forsage lungebetændelse, boldforgiftning og meningitis.
Borgere over 65 år er i øget risiko for at udvikle disse sygdomme, hvis de bliver smittet med pneumokokbakterier.
Tilbuddet med vaccinen er en del af en vaccinationspakke, som regeringen har vedtaget i forbindelse med coronaepidemien.
Pakkens formål er at beskytte personer med særlig risiko for at blive ramt af andre infektionssygdomme under coronaepidemien.
/ritzau/