Ny prognose: Sådan bliver kommunernes udligning i 2021
Del artiklen:
Hvordan kommer udligningen til at se ud for din kommune i 2021? Få en prognose her fra Dataproces. Prognosen bygger på data om den nye økonomiaftale og udligningsreformen.
Kigger man alene på kommunernes udligningseffekt for 2021, er der mange overraskelser at spore i en ny prognose fra Dataproces.
Blandt de største vindere er Billund og Fredericia, mens den største taber på udligningseffekten er Vallensbæk Kommune. Dermed viser prognosen, at kommunerne kan se frem til nogle overraskende resultater, når tilskudsudmeldingen for 2021 bliver offentliggjort den 30. juni.
Dataproces har regnet på udligningen i 2021 med udgangspunkt i den nyeste data, og har på den baggrund udregnet, hvad den nye udligningsreform og den nye økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen betyder for hver kommunes udligning i 2021.
Det er vigtigt at tage højde for, at prognosen alene kigger på udligningseffekten, og dermed ikke er en indikation for kommunens samlede økonomi i 2021. Eksempelvis er årsagen til Billunds store stigning i udligningen primært, at kommunen mister store selskabsskatteindtægter.
Dermed er den stigende udligning blot et beskedent plaster på et åbent sår, og Billund kan til trods for en stor udligningsgevinst forvente en væsentligt ringere kommuneøkonomi i 2021 på grund af de voldsomt faldende indtægter på selskabsskatten.
Sagsbehandlere i en afdeling i Guldborgsund Kommune oplever, at chefen går bag ryggen af dem i sagsbehandlingen og skaber mistillid. Der har tidligere været stor uro i samme afdeling.