Finansminister Nicolai Wammen (S) vil oprette en statslig krisefond på i første omgang 10 milliarder kroner.
Den skal træde til, hvis danske “samfundsbærende” virksomheder ikke længere har andre muligheder for at skaffe kapital efter coronakrisen.
Det siger han i et interview med Børsen.
– Nogle af de virksomheder, vi taler om her, er nogle af vores store eksportlokomotiver.
– Det er for tidligt at sige, i hvilket omfang der vil blive brug for sådan en fond. Derfor er beløbet på 10 milliarder et udgangspunkt, siger han til Børsen.
Staten skal skyde egenkapital ind i virksomhederne mod at få ejerandele i de virksomheder, der støttes.
Det skal være ejerdele uden indflydelse.
/ritzau/