Staten har ifølge Statsrevisorerne ikke været gode nok til at sikre mod “social dumping”. I en ny beretning torsdag finder Statsrevisorerne det “meget utilfredsstillende”, at staten – imod reglerne – ikke har brugt såkaldte arbejdsklausuler i en række kontrakter.
Det er Folketinget, der udpeger politikere til hvervet som statsrevisorer. Det er dog ikke nødvendigvis folketingsmedlemmer, som er statsrevisorer.
Statsrevisorerne kan udtale kritik af myndighederne. Der er ti forskellige grader af kritik, som opdeles i følgende karakterskala:
* Positiv kritik.
– Finder det meget/særdeles positivt.
– Finder det positivt.
– Finder det tilfredsstillende/er tilfredse med.
* Kritik under middel.
– Finder det ikke helt tilfredsstillende.
* Middel kritik.
– Finder det utilfredsstillende/er utilfredse med.
– Påpeger/understreger/henstiller/forventer.
– Beklager/finder det bekymrende/foruroligende.
* Skarp kritik.
– Kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper.
– Påtaler/påtaler skarpt.
* Skarpeste kritik.
– Påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på.
Kilde: Statsrevisorerne
/ritzau/