2898 personer meldte sig ledig mandag. Det er en stigning i forhold til de foregående dage, men også under det normale niveau for en 1. juni, hvor omkring 4100 plejer at melde sig ledige.
Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Den første dag i en måned er normalt en dato for opsigelser, og derfor er der normalt flere, der melder sig ledige på den dag.
De nye ledige har dog fået den samlede mænge af ledige til at vokse med næsten 2000 personer sammenlignet med før pinse.
/ritzau/