Pædagoger protesterer over fordeling af normerings-penge
Del artiklen:
Der skal flere hænder ind i daginstitutionerne, men fordelingen af de ekstra hænder skaber konflikter i kommunerne. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er konflikt internt i kommunerne om fordelingen af pengene til bedre normeringer i dagtilbud. I Faaborg-Midtfyn Kommune mener pædagoger og dagtilbudsledere, at politikerne ikke lytter til dem.
“Vi har givet vores anbefaling til politikerne, hvor vi var meget klare i spyttet. Jeg er faktisk lidt chokeret over, at de overhovedet ikke har lyttet.”
Det siger Henriette Drevsfeldt, der er pædagog og tillidsrepræsentant for alle de faaborg-midtfynske pædagoger, til Fyns Amts Avis.
Faaborg-Midtfyn Kommune har ligesom andre kommuner fået del i 500 mio. kr. fra staten til at gennemføre minimumsnormeringer. I den midtfynske kommune drejer det sig om knap fire millioner kroner til flere voksne i dagtilbuddene i år.
Den hårde melding fra tillidsrepræsentant Henriette Drevsfeldt kommer efter, at politikerne i Opvækst- og Læringsudvalget forleden pegede på, at de fire millioner ikke skulle fordeles ligeligt mellem kommunens 21 børnehaver. Derimod skal de seks børnehaver med flest sårbare børn have markant flere midler end de øvrige børnehaver.
Den fordeling er pædagogerne lodret uenige . De mener i stedet, at pengene bør fordeles ligeligt, og for den enkelte børnehave kan det være spørgsmål om flere hundrede tusind kroner.
“Minimumsnormeringer og sociale normeringer to vidt forskellige ting, som politikerne desværre blander sammen”, mener Henriette Drevsfeldt ifølge Fyns Amts Avis.
Ifølge tillidsrepræsentanten er pengene til minimumsnormeringer øremærket alle børn, men ikke de sårbare børn i særlig grad.
I den lokale BUPL-afdeling er Fyn-formand Rikke Hunsdahl ifølge avisen ærgerlig over, at politikerne i Faaborg-Midtfyn vil bruge pengene til minimumsnormeringer til at løfte særligt sårbare børn.
Med endnu en sparerunde i Svendborg Kommune på tegnebrættet opfordrer borgmesteren nu borgerne fra især middelklassen til at tænke nøje over, hvad de skal bede kommunen om af ydelser fremover.